Spiseforstyrrelser hos danske eliteatleter

Af Marianne Lie Becker, mlbecker@health.sdu.dk, 14-12-2020

Resultaterne viser, at 17,5% har symptomer på spiseforstyrrelser, fra milde symptomer som optagethed af sund mad og utilfredshed med kroppen til svære symptomer som opkastninger og forstyrret kropsopfattelse.

Det er velkendt fra tidligere internationale undersøgelser, at især i de idrætsgrene, hvor kroppens vægt eller form har en afgørende betydning for præstationen, er forekomsten af forstyrret og restriktiv spisning højere end i baggrundsbefolkningen.

- Problemer med spisning, krop og vægt kan ikke opdeles skarpt i enten rask eller syg. Det skal forstås som et spænd med en glidende overgang fra slankeadfærd til forstyrret spisning og til en decideret diagnose. Det er ikke nødvendigvis bekymrende, hvis atleter i konkurrenceperioder er
mere restriktive i deres spisning, får et øget fokus på krop og vægt og intensiverer træningen. Sunde atleter vil efter konkurrencen kunne reetablere fleksible spisemønstre, reducere træningen og prioritere restitution, fortæller Mia Beck Lichtenstein, lektor på Klinisk Institut og forskningsleder i Telepsykiatrisk Forskningsenhed.

Første undersøgelse af danske forhold

Mia Beck Lichtenstein har udarbejdet rapporten for Dansk Idrætsforbund og Team Danmark sammen med forskerkollegaen Anna Melin fra Linnéuniversitetet i Sverige.

-  Undersøgelsen er den første til at afdække, om danske eliteatleter har et forstyrret forhold til spisning, krop og træning. Resultaterne svarer til fund fra udlandet, men det vigtigste er, at en stor del af atleterne selv efterspørger hjælp og oplever, at miljøet kan være en medvirkende årsag, siger Mia Beck Lichtenstein.

Atleterne vil gerne have hjælp

Mange af deltagerne i undersøgelsen giver udtryk for, at de gerne vil have hjælp til at håndtere deres forhold til mad og vægt. Det gælder 22% af alle atleterne, mens tallet er mere end dobbelt så højt hos atleter med symptomer på en spiseforstyrrelse (49%).

Samtidig mener 61% af atleterne, at presset fra eliteidræt kan være med til at udløse en spiseforstyrrelse. Hos atleterne i risikogruppen deler hele 73% den holdning.

- Det er vanskeligt at undersøge, om en spiseforstyrrelse bliver udløst i eliteidrætten, eller om det er personer, der i forvejen er meget optaget af krop, kost og træning, som søger ind i sporten. Formentlig er det en blanding af en grundlæggende psykologisk sårbarhed, og det pres som ligger på en atlets præstationer i idrætter, hvor vægten har en særlig betydning.

Når træningen bliver en afhængighed

Rapporten belyser også udfordringer med træningsafhængighed hos eliteatleterne.
7,5% af deltagerne i undersøgelsen har symptomer på træningsafhængighed.

Træningsafhængighed er en overdreven og tvangspræget træningsadfærd, som kan påvirke både det fysiske og psykiske helbred. Det er kendetegnet ved stigende træningsmængder, abstinenser ved fravær af træning, en stræben efter et ”kick” samt tab af kontrol over træningen, som kan føre til
smerter, skader eller sygdom.

- Ingen studier har tidligere undersøgt symptomer på træningsafhængighed i eliteidræt. Forekomsten er hverken højere eller lavere end hos motionister, men problemet skal tages alvorligt, da det kan føre til overbelastningsskader, nedsat præstationsevne og mental mistrivsel.

Ikke mere tabu

Rapporten dokumenterer, at det er svært for mange atleter at tale om problemer med kost og vægt. Derfor vil Team Danmark og DIF sætte ekstra ind for at aftabuisere området.

De vil i samspil med forbundene sætte fokus på, at spiseforstyrrelser er noget, man taler om i idrættens verden og desuden kigge på, om der er behov for yderligere tiltag i f.eks. træneruddannelserne og i elitemiljøerne.

- Jeg er helt enig i, at der er brug for en større opmærksomhed på emnet, og der skal udvikles flere indsatser, der kan forebygge og afhjælpe forstyrret spisning og træningsafhængighed, siger Mia Beck Lichtenstein.