Hvorfor er det de ældre, der får osteoporose?
Det vil et nyt forskningsprojekt fra SDU forsøge at svare på med hjælp fra en bevilling på 10 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden
Osteoporose også kaldet knogleskørhed er en hyppig sygdom, som rammer hver tredje kvinde og hver ottende mand, især fra 50-års alderen. Knogleskørhed skyldes, at mængden og styrken af knoglevævet er nedsat. Man har øget risiko for brud på knogler i specielt lænderyg, hofter og håndled. Knogleskørhed giver i sig selv ingen gener, det er knoglebruddene, som fører til gener.
Traditionelt opfattes osteoporose som en sygdom, der skyldes lavt niveau af kønshormoner. Kvinder, der har overstået overgangsalderen, mangler østrogen og taber derfor knoglestyrke hurtigt. Men alle får skøre, svagere knogler med alderen.
I det nye forskningsprojekt vil forskerne fra SDU og OUH med professor Moustapha Kassem fra Klinisk Institut undersøge, hvorfor alder spiller så stor en rolle i udviklingen af osteoporose.
- Der er meget, der tyder på, at man kan ramme aldersbetingede sygdomme ved at forstå biologien bag aldring. Derfor vil vi undersøge, hvordan udviklingen af osteoporose hænger sammen med mængden af ”aldersceller” (senescentceller) i knoglerne, og om vi ved at ramme disse celler målrettet kan forhindre aldersrelateret tab af knoglestyrke, fortæller Moustapha Kassem.
Med bevillingen på 10 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden vil han og hans forskningsenhed Molekylær Endokrinologi (KMEB) teste, om biomarkører for aldrende celler kan vise, hvem der er i farezonen for knoglebrud på grund af osteoporose.
- Det er vanskeligt at diagnosticere osteoporose. De fleste tilfælde opdages først, når der sker et knoglebrud. Der findes knoglescanninger, men ingen blodprøver eller andre test, som kan påvise sygdommen i dag.
Forskerne vil også forsøge at identificere den ”molekylære signatur” for netop de aldrende celler i knogler med osteoporose, så det kan blive muligt at følge, hvordan cellerne ændres, når patienten får medicin mod knogleskørhed.
-Hvis vi kan finde frem til kendetegnene for netop de celler, kan vi måske behandle mere målrettet, ikke bare for osteoporose, men for aldring af cellerne. Det er helt nyt og endnu ikke set. Vores forskning kan dermed være med til at ændre både fremtidens forskning, behandling og grundlaget for, hvordan vi ser på aldersrelaterede sygdomme i sundhedsvæsenet.
Mød forskeren
Moustapha Kassem er professor og leder af forskningsenheden for molekylær endokrinologi (KMEB).
Værd at vide om knogleskørhed (osteoporose)
- Omkring 550.000 danskere har knogleskørhed. Langt de fleste dog uden at vide det, og kun omkring er 132.000 diagnosticeret og i behandling.
- 41 % af alle danske kvinder og 18 % af alle danske mænd over 50 år har knogleskørhed. Det svarer til henholdsvis 388.000 og 145.000 personer.
- Mænd udvikler knogleskørhed 10 år senere end kvinder.
- Man mærker ikke, man har knogleskørhed. Knoglerne svækkes indefra og bliver skøre og dermed lettere brækker – selv ved beskeden belastning.
- >Sygdommen har mindst 35.000 knoglebrud på samvittigheden hvert eneste år. Hertil kommer anslået 11.500-13.500 rygbrud, som ikke registreres.
- Hvert andet brud, der rammer et menneske over 50 år, skyldes knogleskørhed.
- Et osteoporotisk knoglebrud kan nedsætte arbejds- og bevægeevne og reducere livskvaliteten.
- Har man først fået et osteoporotisk brud, er der markant øget risiko for at få endnu et brud inden for en kort periode, hvis man ikke er i forebyggende behandling.
- Knogleskørhed blev i 2002 klassificeret som en folkesygdom på linje med bl.a. kræft og hjertekarsygdomme