Sådan bliver vi bedre til at forebygge livmoderhalskræft i Afrika

Flere års arbejde gav mere viden om de mest sårbare kvinder

Med støtte fra Danida startede vi – en gruppe forskere fra Syddansk Universitet og Kræftens Bekæmpelse – i år 2015 et forskningsprojekt i Tanzania. Det skete i samarbejde med tanzaniske forskere.

Projektet hedder CONCEPT (Comprehensive cervical cancer prevention in Tanzania). Formålet med forskningsprojektet er at forbedre viden omkring HPV og forebyggelsen af livmoderhalskræft i Tanzania.

Her seks år senere ved vi meget mere om, hvordan vi bedre kan forebygge sygdommen i Tanzania, og hvilke kvinder der er særlig i risiko for at få HPV, som kan forårsage livmoderhalskræft.

Men vores forskning viser også, at vejen er lang og udfordrende, hvis vi vil overkomme sygdomsbyrden og leve op til verdensmålene om at mindske ulighed og forbedre sundhedsvilkårene for alle verdens borgere.

Vi screenede 4.000 kvinder for at få lokal viden

Forebyggelse af livmoderhalskræft i Tanzania er meget anderledes end i Danmark. I Danmark tilbydes alle unge HPV-vaccinen gennem børnevaccinationsprogrammet.

Derudover bliver alle kvinder indkaldt til screening regelmæssigt, og der anvendes to effektive screeningsmetoder – en såkaldt celleprøve fra livmoderhalsen, hvor man i mikroskop ser efter celleforandringer, eller en celleprøve der bliver testet for HPV.

I Tanzania er HPV-vaccination kun så småt ved at blive implementeret, og screening af kvinder er uregelmæssig.

Derudover bruger Tanzania – ligesom andre fattige lande – en billig og hurtig screeningsmetode, kaldet 'VIA' (visuel inspection with acetic acid). Men denne metode er meget usikker og overser mange mulige forstadier til livmoderhalskræft.

Som noget nyt kan HPV-tests også bruges i lande som Tanzania, og vi danske forskere har i samarbejde med de tanzaniske forskere undersøgt, hvorledes man på bedst mulig vis kan bruge HPV-testen til at forbedre screeningen i Tanzania.

CONCEPT-projektet har kørt på tre tanzaniske hospitaler siden år 2015 og slutter i december 2021. Det ene forskningssite er Tanzanias eneste specialiserede kræfthospital, som ligger i Tanzanias største by, Dar es Salaam. De andre to hospitaler ligger i Moshi i det nordlige Tanzania tæt på Kilimanjaro.

Projektet har screenet 4.000 tanzaniske kvinder ved brug af en HPV-test og fulgt dem over en længere periode. Vi har blandt andet undersøgt, hvor mange af kvinderne der får HPV, hvor mange der har kronisk HPV, samt hvordan mobiltelefoner kan bruges til at få kvinder til at komme til en opfølgende screening, hvis de har positiv HPV-test.

Derudover har vi undersøgt brugen af HPV selv-test, samt hvilke kvinder der er mest udsatte i forhold til HPV. Forskningsprojektet har resulteret i fire ph.d-afhandlinger, én fra Danmark og tre fra Tanzania.

Studiet er et af de første længerevarende studier i Afrika omkring HPV. Det er tiltrængt, da stort set alt viden omkring HPV stammer fra højindkomstlande, såsom Danmark.

Derfor er det af stor interesse at få lokal viden for på bedst mulig vis at kunne indrette screeningen og HPV-vaccination efter lokale omstændigheder.

HPV-test er vejen frem i Afrika, men kræver mere opfølgning

Forskningsprojektet har vist, at HPV-test er en meget bedre screeningsmetode end den nuværende screeningsmetode, der bruges i fattige lande (ovennævnte VIA), selv når HPV-prøverne bliver analyseret på basale lokale laboratorier i Tanzania.

Udfordringen ved HPV-test er dog, at svaret på testen ikke foreligger samme dag, som den bliver taget. Derfor bliver HPV-positive kvinder nødt til at vende tilbage til screeningsklinikken på et senere tidspunkt for at blive undersøgt nærmere.

Forskningen viste, at mange kvinder fandt det udfordrende at komme til screeningsklinikkerne to gange.

Selvom screeningen er gratis, har kvinderne stadig omkostninger til transport, og derudover kan screeningen tage en hel dag, når man indberegner transporttid og ventetid på klinikken – tid, som skulle være blevet brugt til at arbejde.

Derudover er den gynækologiske undersøgelse også en barriere, som afholder kvinder fra at vende tilbage, samt det faktum, at det drejer sig som en forebyggende undersøgelse, hvor man som sådan ikke er syg.

Af disse årsager udskyder kvinder den opfølgende undersøgelse eller dukker slet ikke op.

Forskningen viste også, at sms-beskeder, som minder kvinderne om deres aftale på hospitalet, ikke hjælper på at få kvinderne til at komme tilbage til en opfølgende undersøgelse.

Derimod deltager flere, hvis de bliver ringet op af en sygeplejerske og kan deltage hjemmefra via en såkaldt HPV selv-test.

HPV selv-testen kræver ikke en gynækologisk undersøgelse, men kan tages af kvinden i hendes hjem, og derfor foretrak kvinder denne screeningsmetode frem for en HPV-test, som er taget af en sundhedsprofessionel via en gynækologisk undersøgelse.

Selv-testen er ikke helt lige så god, som en HPV-test taget af en sundhedsprofessionel, men den er stadig markant bedre end den nuværende VIA-screeningsmetode, som bruges i Tanzania.

En mulighed i fremtidens screeningsprogram i Tanzania og andre fattige lande i Afrika kunne derfor være, at man screener alle via HPV selv-test og blot indkalder de kvinder, som tester HPV-positive til en opfølgende undersøgelse på screeningsklinikken.

HIV-positive og yngre kvinder er mest udsatte for HPV

Forskningsprojektet undersøgte også, hvilke kvinder der er i størst risiko for at få HPV og få kronisk HPV, samt hvilke HPV-typer der er mest udbredte i Tanzania.

Yngre kvinder, kvinder, der havde haft flere seksuelle partere, samt HIV-positive kvinder med svækkede immunforsvar er i størst risiko for at få HPV.

Da Tanzania ligesom andre fattige lande har begrænsede ressourcer til at sikre, at alle kvinder i risiko for livmoderhalskræft bliver screenet og fulgt op, kunne et fokuspunkt i fremtidens screeningsprogram i Tanzania være, at man sikrede at få screenet og fulgt de kvinder, der er i størst risiko for HPV.

Ydermere viste forskningen, at visse HPV-typer er mere udbredte i Tanzania, end dem som man p.t. vaccinerer for. Derfor vil HPV-vacciner, der beskytter mod ni HPV-typer – ligesom den vaccine vi anvender i Danmark – mere effektivt kunne nedbringe livmoderhalskræftbyrden, end den nuværende vaccine, som gives i Tanzania, der kun beskytter mod fire HPV-typer.

Samlet set viser forskningsprojektet, hvor kompliceret det er at optimere forebyggelsen af livmoderhalskræft i et fattigt land som Tanzania, og hvor vigtigt det er med internationalt forskningssamarbejde for at sikre mere lokal viden fra Afrika.

Der findes ikke nogen hurtig og nem løsning til at overkomme den sygdomsbyrde, som vi p.t. ser i Tanzania og andre afrikanske lande.

Selvom vi har de rette værktøjer, kræver det en lang og fokuseret indsats i ressourcesvage sundhedssystemer for at sikre effektiv screening og implementering af HPV-vaccinen. Og det kræver internationalt samarbejde og økonomisk støtte fra det øvrige verdenssamfund, hvis vi vil bekæmpe livmoderhalskræft i verdens fattigste lande.