SUND har et naturligt fokus på bæredygtighed, så belastningen af miljø og forbrug af ressourcer minimeres, mens trivslen for ansatte og studerende maksimeres.
Der er fokus på et sundt indeklima og et godt og sikkert arbejdsmiljø. Gode dagslysforhold er i højsædet, ligesom der er lagt særlig vægt på gode akustiske forhold.
Ved at arbejde med eksempelvis minimering af CO2-udledning og energibehov, genanvendelighed og øget fleksibilitet er målet at skabe de bedste forudsætninger for et byggeri, der holder sin værdi i mange år fremover.
Nedenfor kan du finde information om nogle af de bæredygtige løsninger, som er valgt i SUND-bygningen.
Bæredygtighed i Nyt SUND-byggeriet:
Ventilationen på SUND er såkaldt diffus ventilation.
Det betyder, at frisk luft udefra blæses ind over loftets akustikplader, hvorefter den siver ned gennem loftet via hullerne i loftpladerne.
Det sikrer en jævn luftfordeling, hvorved træk undgås og støjen fra ventilationsanlægget minimeres.
Systemet kræver mindre energi at etablere og bruger færre af jordens ressourcer, da der skal anvendes færre kanaler og mindre elektronik til driften.
Brugen af PVC minimeres. Der er dog laboratorier, hvor der fortsat anvendes vinyl gulvbelægning i visse områder. Det skyldes, at alternativerne har for kort levetid og dermed kræver udskiftning for ofte, hvilket er for miljøbelastende på den lange bane. Det kræver derudover meget energi at lukke et laboratorie ned.
Ingen bygningsdele sammensmeltes, så der skal en dyr proces til at adskille produkterne, når de engang skal udskiftes. Der indstøbes ej heller unødige elementer, som er energikrævende at adskille senere, ligesom betongulvene udføres sådan, at de engang om 100 år direkte kan knuses og genanvendes.
Desuden er alle bygningerne konstrueret bygbart, så der sker færrest mulige fejl, som ville kræve energi at rette.
Da bygningerne af funktionelle årsager er tunge bygninger, hvor det bærende system er beton, er de konstrueret sådan, at den tunge bygningsmasse indgår som en del at indeklimaet.
De tunge vægge og lofter bruges i de varme tider til at nedkøle om natten. Således bidrager de til, at bygningen ikke overophedes om dagen, når det er rigtigt varmt. Hvor der er solindfald gennem vinduer, er der desuden opsat solskærme for at sikre mod overophedning.
Derudover er alle bygninger bestykket med solceller, uanset om det er nødvendigt på den pågældende bygning eller ej.
Der er etableret et rigt system af cykelstier og cykelparkering for at motivere flest mulig til at cykle. Det er miljøvenligt samtidig med, at det opfordrer til daglig brug af omgivelserne som en del af Active Living-konceptet, der skal bidrage til et sundt og aktivt arbejds- og studiemiljø.
Parkeringspladserne til SUND er placeret ca. 5 minutters gang fra indgangene. Infrastrukturen gør dog, at der sjældent vil være er kø hverken til eller fra parkeringspladsen, hvormed udledningen af tomgangsbrændstof minimeres.
Parkeringspladserne er desuden opbygget med genbrugsmaterialer, som kan optage store mængder regnvand. Det bliver udnyttet til etablering af små regnvandsbassiner og vandhuller, som ved kraftige regnskyl vil flyde sammen og danne større søer og våde enge. På den måde kan der opstå helt nye levesteder for planter og dyr og dermed sikres udviklingen af en rig og variereret natur.
Da planlægningen af Nyt SUND var længe undervejs og blev koordineret med 3 andre byggesager på SDU Odense, lykkedes det at skabe tekniske arealer, som kan anvendes til rekreative områder uden store ekstra udgifter.
Udgangspunktet var at køre mindst muligt med jorden til anlæggene. Det betyder, at nogen anlæg er lavet 1,5 år før, de skal bruges. Men det betyder samtidig, at jord ikke er blevet bortkørt eller flyttet unødigt rundt.
Der er eksempelvis rekreative områder, hvor der skal skabes forskellige rum af jord. Disse områder er skabt i takt med, at der har været overskudsjord fra andre af byggepladserne. Det vil sige, at overskudsjord fra den ene byggeplads køres direkte til det område, hvor der skal skabes rum uanset om det rum først skal skabe senere.
Det er således hentet store økonomiske og Co2-mæssige besparelser ved at få fire byggepladser til at gå op i en højere enhed.