Det nye SUND har et naturligt fokus på bæredygtighed, så belastningen af miljø og forbrug af ressourcer minimeres, mens trivslen for ansatte og studerende maksimeres.
I byggeriet er der eksempelvis fokus på minimering af CO2-udledning og energibehov samt øget genanvendelighed og fleksibilitet. Målet er at skabe de bedste forudsætninger for et bæredygtigt byggeri, der holder sin værdi i mange år fremover. (SDG7: Bæredygtig energi og SDG12: Ansvarligt forbrug)
Du kan her finde mere information om de bæredygtige løsninger, der er truffet i SUND-bygningen.
Bygningen er desuden planlagt sådan, at den spiller sammen med det eksisterende landskab, og at der på sigt kan opstå helt nye levesteder for planter og dyr, hvormed biodiversiteten i området øges. (SDG15: Livet på land)
Kulturen skal også understøtte verdensmålene
Kulturen på SUND skal, som byggeriet og omgivelserne, også understøtte verdensmålene og en bæredygtig udvikling.
Med hovedvægt på SDG3: Sundhed og trivsel, SDG12: Ansvarligt forbrug og SDG17: Partnerskaber har tværgående brugergrupper i Nyt SUND-projektet derfor kigget på, hvordan visionspapirets strategiske målsætninger kan gøres operationelle.
Det er sket med fokus på temaer som kontor- og mødelokaler, formidling og vidensdeling samt Active Living og brug af udearealer.