Vi lever længere og længere - så nu er den gennemsnitlige levealder i de fleste EU-lande midt-70'erne for mænd og omkring 80 år for kvinder...
... men gør vi det godt?
Den medicinske behandling af de ældre og allerældste er blevet intensiveret dramatisk i løbet af de seneste årtier. Men selv om det er en god ting, at aldersgrænsen for medicinsk behandling er blevet fjernet, giver det også anledning til bekymring, fordi overbehandling af de ældste og mest skrøbelige individer kan føre til længere perioder med nedsat førlighed og lidelser.
Den fortsatte stigning i alder ved død og intensiveringen af behandlingen af patienter i deres sidste leveår, har desuden givet anledning til spørgsmål om, hvorvidt der er en biologisk grænse for menneskets helbred og levealder.
Foldes livet sammen på en ordentlig måde?
I dag ved vi meget mere om aldringsprocessen hos de allerældste end tidligere. Der findes gode, dybdegående interviews og registerdata om levetid og trivsel blandt danskere født mellem 1895 og 1915. Disse data vil blive brugt til at identificere de faktorer, der har en positiv indvirkning på helbred, funktionsevne, sociale netværk og trivsel i livets sidste år.
Denne viden skal bruges i bestræbelserne på at sikre flere gode leveår for flere mennesker
Spørgsmål
Det overordnede mål er at svare på følgende:
-
Hvordan har sundhed, behandling og trivsel i de sidste leveår ændret sig i Danmark over tid og fødselsårgange? Medfører udviklingen i livslængde også flere gode leveår?
-
Er der en stagnation i udviklingen mht. funktionsevne og overlevelse for hundredårige, der indikerer at vi er ved at nå grænsen for menneskets helbred og overlevelse?
-
Hvor meget forklarer køn, alder og død, socioøkonomisk status, sociale netværk, genetiske faktorer og familiemæssige faktorer variationen i helbred, behandling og trivsel i de sidste år af livet?
Svarene på disse spørgsmål vil give os indsigt i, hvilke mekanismer og faktorer, der har betydning for helbred og trivsel sidst i livet - og give de politiske diskussioner et bedre grundlag. På den måde kan vi bidrage til, at flere mennesker får en god alderdom, og at samfundet kan bruge sine ressourcer til social- og sundhedsvæsen bedst muligt.
Metode og materialer
På baggrund af interviews og registerdata fra de danske fødselsårgange: 1895, 1905, 1810 og 1915, samt data fra Det Danske Tvillingregister, vil vi forsøge at kaste lys over udviklingen i helbred, funktionsevne, sociale netværk og trivsel i de sidste leveår . Undersøgelsen foretages blandt 70+ årige for perioden 1995-2015 og er fordelt på køn, uddannelsesniveau og socioøkonomisk status.
Litteratur
Cohort profile: The 1895, 1905, 1910 and 1915 Danish Birth Cohort Studies
Secular trends in the health and functioning in the very old
Rasmussen SH, Andersen-Ranberg K, Thinggaard M, Jeune B, Skytthe A, Christiansen L, Vaupel JW, McGue M, Christensen K.
Int J Epidemiol. 2017 Dec;46(6):1746-1746j. PubMed
The Danish Twin Registry: Linking surveys, national registers, and biological information.
Skytthe A, Christiansen L, Kyvik KO, Bødker FL, Hvidberg L, Petersen I, Nielsen MM, Bingley P, Hjelmborg J, Tan Q, Holm NV, Vaupel JW, McGue M, Christensen K.
Twin Res Hum Genet. 2013 Feb;16(1):104-11. PubMed