Forfatter: Caroline Schaffalitzky (csm@sdu.dk)
Mundtlige færdigheder omfatter bl.a. det at kunne formulere sine tanker så de bliver forståelige for andre, at kunne udfolde sine begrundelser, og at præcisere og justere når der er behov for det. I den dialogiske mundtlighed indgår tillige evnen til at interagere hensigtsmæssigt med samtalepartnerne, og det betyder bl.a. at man også skal kunne lytte, stille relevante spørgsmål og kunne bidrage til at bringe samtalen videre.
Den mest oplagt måde at understøtte færdigheder i dialogisk mundtlighed er ved at træne dette i praksis, evt. ledsaget af nogle instruktioner i deltagelse og af nogle meta-refleksioner over den dialogiske mundtligheds formål og kvalitetstegn. Eksempler på konkrete tilgange kan være den eksplorative samtale eller filosofiske dialoger.
Den dialogiske mundtlighed har de bedste vilkår hvis klasserummet er trygt og faciliteret med netop dialogisk kvalitet for øje. Ved dialogisk kvalitet kan man bl.a. forstå at der foregår et samarbejde om at blive klogere i fællesskab, og at der er progression i samtalen.
Konkrete markører for kvalitet i den mundtlige dialog kan være hvor mange der byder ind i dialogen, om deltagerne lytter til og taler til hinanden og om samtalen indholdsmæssigt bevæger sig fremad (se fx beskrivelsen af dialogisk kvalitet i Alexander 2018). Kvalitet er således både et spørgsmål om processen, sociale relationer og faglig substans.
Man kan have forskellige grunde til at prioritere den dialogiske mundtlighed, men da det kan være vanskeligt at prioritere forskellige mål på én gang (fx både inddragelse af alle og faglig progression), kan det i praksis være en fordel at vælge at fokusere på vekslende, udvalgte mål.