Vi skal (desværre) alle sammen være her (2017)
Den etniske mangfoldighed inden for Danmarks grænser er stigende, og Danmark er efterhånden blevet et relativt multietnisk samfund. Alligevel er etnisk markedsføring, dvs. tilpasning af markedsføring til etnisk situerede individer, en relativt overset mulighed i landet. I samarbejde med Coop undersøgte dette projekt derfor Coop-kunders holdninger til etnisk markedsføring samt fordele og ulemper ved strategien.
For at belyse emnet blev data indsamlet i form af 77 semistrukturerede interviews og spørgeskemadata fra 1041 respondenter. Disse data blev analyseret gennem en situationel dialektisk diskursanalyse, der byggede på en videreudvikling af Norman Faircloughs tredimensionelle model. Således blev det fundet, at der overordnet eksisterer tre grupper af holdninger til etnisk markedsføring blandt Coops kunder: en positiv, en indifferent og en negativ holdning. Herudover fandt projektet, at holdningerne til etnisk markedsføring varierer alt efter, hvilket specifikt tiltag det drejer sig om, og alt efter, hvilken målgruppe et tiltag associeres med. Tiltag der associeredes med muslimer var f.eks. særligt kontroversielle, idet mange kunder havde et anstrengt forhold til denne gruppe. Gennem diskursanalysen blev det også vist, at etnisk markedsføring indskriver sig i indvandrerdebatten, og at holdninger til indvandring og holdninger til etnisk markedsføring hænger sammen.
Slutteligt blev det fremhævet, at der både er fordele og ulemper ved etnisk markedsføring igennem fire forskellige perspektiver: et markedsperspektiv, et CSR-perspektiv, et værdiperspektiv og et samfundsperspektiv. Supermarkeder må derfor tage stilling til, hvilke værdier og perspektiver de vil vægte højest, når de beslutter sig, om de vil anvende strategien.
Astrid Warncke Nørfelt