Jeg er altså ikke Rain Man (2021) af Emma Mathilde Jørgensen
I Danmark er 160.000 mennesker diagnosticeret med en autismediagnose. I 2016 viste en rundspørge fra Landsforeningen Autisme og Det Nationale Autismeinstitut, at kun en tiendedel af danskere med autisme kommer i ordinær beskæftigelse. Sidenhen er tallene ikke blevet opdateret, men en række artikler og undersøgelser viser, at problemstillingen er den samme i 2021: Autister har svært ved at få et fast arbejde.
På baggrund af ovenstående problemstilling undersøgte jeg, hvilke diskurser der findes om autisme og hvordan de påvirker deres muligheder for at komme på det danske arbejdsmarked. Dette resulterede i en Situationel Dialektisk Diskursanalyse som viste, at der findes en række uhensigtsmæssige diskurser og moddiskurser, der eksisterer i kraft i hinanden og bidrager til hinandens eksistens. Diskurserne fastholder blandt andet problematikker som stigmatisering, maskering og fordomme. Mit hovedargument i projektet er derfor, at hvis samfundet ønsker at bidrage til implementeringen af flere mennesker med autisme på det danske arbejdsmarked, skal der brydes med de diskurser, der fastholder negative spiraler.