Buber møder Berne (2018)
Mennesker mødes. Og sådan har det været igennem menneskets lange historie. Dette forbundne forhold har drevet menneskets udvikling og har resulteret i lige så mange evolutionære landvindinger som menneskelige tragedier. Mødet mellem mennesker er et livsvilkår, der synes akkurat så banalt og almengyldigt, at det kan være svært at ane, hvor den store relevans ligger. Ikke desto mindre forstås det dialogiske forhold mellem mennesker som selve forudsætningen for at kunne træde ind i eksistensen og opnå erkendelse af sig selv og verden omkring.
At tale om det mellemmenneskelige møde foranlediger mange teoretiske aspekter i mange forkellige videnskaber, og i den organisationsteoretiske og virksomhedskommunikative verden er det sparsomt med videnskabelige bidrag, der øger forståelsen af disse allestedsnærværende møder. Lige indtil nu.
Dette forskningsprojekt har inviteret to teoretikere fra to vidt forskellige steder i den videnskabelige verden ind, for at beskrive mødets kraft og fraværet heraf. Martin Buber repræsenterer én af de vigtigste tænkere inden for dialogfilosofien, og sammen med en anden nøgleperson, nemlig psykoterapeuten Eric Berne, kombineres filosofi med psykoterapi, der afslutningsvist resulterer i et nyt og nyttigt redskab til at forstå de mange møder, organisationer er et resultat af. Dette er Systemet for det hele menneske, som indeholder i alt fire riger til at karakterisere social handlen; “Dualistisk autonomi”, “Manipulation”, “Krise” og “Tragedie”.
Med systemet opstår et nyt og positivt frihedsbegreb, der ikke tjener selvfornyelsen, selvudviklingen eller selvrealiseringen, men fokuserer på det hele dynamiske og dialogiske væsen, som mennesket er. På godt og ondt. Dermed lægger projektet særlig vægt på friheden til at være et helt menneske snarere end et ideal om det frie menneske.
Frederik Moltrup