Projekters Komplekse Præmisser (2015)
Projektet har været et kvalitativt studie over, hvilke komplekse faktorer, der influerer processer i - og ultimativt resultatet af - projektarbejde. Projektet er blevet udført i samarbejde med Odense Kommune og omfattede en undersøgelse af deltageres erfaringer i både byggetekniske og udviklingsorienterede projekter for at give en komplimenterende analyse.
Fokus blev på tre subfænomener, som med empirisk og teoretisk grundlag, belyste kompleksitet i projektarbejdet. De tre var Tid, Magtrelationer og Kommunikation. Det teoretiske udgangspunkt var i Ralph Staceys kompleksitetsteori Complex Responsive Processes, hvor et interaktionsbaseret implikationsmønster blev fremvist. Det førte til en kritisk vinkel på eksisterende projektteori, som enten følger en styrende normativ tradition eller forsøger at løse kompleksitet gennem yderligere kontrol eller systematik. En fremgang som projektet fremhæver, hverken er mulig eller ønskværdig.
Resultatet blev en klarlæggelse af projektarbejde som fundamentalt komplekst. Kompleksitet er dermed en dimension, der ligger definerende indlejret i projektarbejde – og skal derfor ikke kun medtænkes i store projekter. Dette er blevet præsenteret under tankesættet Det Kompleks-tematiske Projekt, som er en kompleksitetsanerkendende tilgang, der bygger på en kreativ/innovativ interaktionsbaseret tilgang til projektarbejde. Tankesættet ligger sig op af projektteoriens ’soft-paradigm’, som vægter menneskelig interaktion og erfaring som bærende for succesfuld eksekvering af projekter.
Jacob Fanth