Organisationer som paradokser (2016)
Formålet med mit eliteprojekt var at bidrage til Gareth Morgans organisatoriske metaforer, ved at udvikle en metafor som kunne belyse den komplekse og paradoksale hverdag i en organisation, idet at den organisatoriske realitet i dag i højere grad er determineret af en kompleks og flerdimensionel virkelighed. Projektet blev udarbejdet i tæt sammenspil med Center Bakkehuset, en offentlig organisation i Ringkøbing-Skjern kommune, i forhold til indsamlingen af empiri, herunder observation og interview.
Organisationer som paradokser tager afsæt i en diskussion om at der, inden for de nyere ledelsesparadigmer, er en stigende tendens henimod et mere komplekst paradigme, som understøtter tankesættet om paradokser som et organisatorisk grundvilkår. Dette skaber nogle nye udfordringer, idet paradokser nu belyses ud fra et strategisk eller ledelsesmæssigt perspektiv på makro niveau, og tilgås som noget der skal håndteres igennem ledelse, hvoraf kompleksiteten og konteksten oftest undlades i forhold til den organisatoriske hverdag. Den nye metafor bygger således på et argument om, at der er behov for at tilbyde et nyt perspektiv, som kan bidrage til en mere nuanceret forståelse af fænomenet.
Organisationer som paradokser er funderet i et dialektisk paradigme, og er udarbejdet med afsæt i en dialektisk antagelse om teori og praksis, som nært forbundene i forhold til at kunne forstå den organisatoriske hverdag. Dette resulterede i fire dominerende paradokser og tolv situationelle paradokser, som blev sammensat i en model, som tilsammen tilbyder en kompleks vinkel på paradokser i den organisatoriske hverdag. På baggrund af projektet blev det muligt at konkludere, at paradokser er en naturlig del af en organisations hverdag, samt at disse spiller en væsentlig rolle, men at paradokserne kan skabe potentiel konflikt, såfremt de ikke kommunikeres.
Kimbeley Campbell