Et nyt perspektiv på rekrutteringsprocessen – med inddragelse af kompleksitets- og procesorienteret teori (2017)
I dele af den hidtidige forskning på området inden for Human Ressource Management præsenteres rekruttering som en proces, der kan planlægges og varetages rationelt, lineært og forudsigeligt. Med en interesse for menneskers kulturelle adfærd i organisationer samt kompleksitets- og procesorienteret teori havde dette projekt dog til hensigt at udfordre disse tankegange, for er rekrutteringsprocessen og planlægningen af den så effektiv og systematisk, som forskningen beskriver? Og holder processens lineære og sekventielle struktur stik med virkeligheden?
I forlængelse af et samarbejde med rekrutterings- og konsulentvirksomheden PeopleLink gennemførte jeg deltagerobservationer og otte kvalitative interviews med organisationens medarbejdere. Behandlingen af data skete dernæst med afsæt i Gareth Morgans multiperspektiviske analysetilgang, hvor jeg udvalgte og gennemgik fem stormetaforer. Ud fra analysen fandt jeg ud af, at HRM-teorien og praksis fordrer hinanden; rekruttering skal være en effektiv, lineær og forudsigelig proces. Men på grund af tilpasning til det omkringliggende nærmiljø må HR-konsulenterne springe frem og tilbage (loope) i processens faser og justere arbejdet undervejs. En ulempe ifølge mine dialogpartnere, idet effektiviteten forsvinder undervejs i processen.
At fiksere sine tanker på effektive processer kan dog potentielt blive en mental model for, hvordan verden hænger sammen. På denne måde kan mennesker blive så afhængige af visse aspekter af deres egen kultur og deres adfærd, at de modstår forandring, også selvom denne forandring muligvis er den ’rigtige’ for alle parter. Dog mødtes, diskuterede og reflekterede konsulenterne over mulige løsningsforslag til, hvordan deres processer kan gribes an på nye måder i fremtiden. Disse møder betegnede jeg som lokale interaktioner, og de tydeliggjorde en selvorganiserende form for kultur, hvor det ikke er alle aspekter i rekrutteringsprocessen, der partout kan planlægges og/eller forudsiges. Rekrutteringsprocessen er derfor både forudsigelig og uforudsigelig på én og samme tid.
Ud fra analysen identificerede jeg seks udviklingsmuligheder, som alle lappede ind over hinanden. Disse skulle anses som springbræt til videre teoretisk refleksion over, hvordan og hvorfor en rekrutteringsproces er kommunikation, der kan (og ikke kan) planlægges. Udviklingsmulighederne var baseret på Ralph Stacys kompleksitetsteori og Gulbrandsen & Just procesorienterede tilgang til kommunikationsplanlægning. Disse var: Et opgør med produktorienteringen, Medtænk sociale medier i planlægningen, Et procesorienteret kommunikationssyn, En både- og tilgang, ’Loops’ er ikke (kun) dårlige, Fokus på lokale interaktioner.
Laura Havlit