Opkøb i forsikringsbranchen: Når kultur ikke forsikres, og erstatning ikke er en mulighed (2019) af Julie Mølgaard Laursen og Julie Ann Stenled
70% af alle organisatoriske forandringstiltag fejler. Meget forskning indikerer, at kultur spiller en betydelig rolle i forbindelse med, hvorvidt fusioner og opkøb bliver en succes eller ej. Dette projekt fokuserede på, hvordan medarbejdere i et kulturperspektiv oplever forandringer i forbindelse med et opkøb og filialisering af den virksomhed, hvori de er ansat.
Projektet tog sit udgangspunkt i en konkret case fra forsikringsverdenen og betegnes som et single-case study. Til at undersøge medarbejdernes oplevelser blev der til dataindsamlingen gjort brug af semistrukturerede interviews, autoetnografi og dokumentanalyse som dataindsamlingsmetoder. Disse data blev analyseret gennem Morgans organisations- og kulturanalyse. Storylinen i kulturanalysen bestod af organisationer som hhv. ”sprog”, ”kultur”, ”maskiner” og ”psykiske fængsler”, hvor sprogmetaforen udgjorde hovedmetaforen.
Det kunne i projektet konkluderes, at opkøbet har haft en betydning for kulturen. Det kunne herunder konkluderes, at der var et internt gab mellem den identitet, som opkøberen fremstillede, og den identitet, medarbejderne udtrykte. Opkøbets nye struktur hindrede flere medarbejdere i at kunne efterleve de værdier, opkøberen gennem transmission forsøgte at implementere. Opkøbet var for opkøberen ét ud af mange, og denne tilgang til opkøb gjorde, at medarbejderne i den opkøbte virksomhed følte sig som brikker i et puslespil. De identificerede sig derfor mere med den gamle virksomhed og de gamle værdier. Opkøberen havde en række blinde pletter, da manglen på indsigt i den opkøbte virksomhed betød, at de ikke forstod at nedbryde de mentale barrikader i form af forholdet til den gamle identitet.
Der blev afslutningsvis i projektet opstillet en række anbefalinger til, hvordan man som opkøber bør håndtere et opkøb. Disse anbefalinger tog bl.a. udgangspunkt i teoretikere som Senge, Stacey, Bloch-Poulsen og Kotter. Anbefalingerne bar desuden præg af projektets videnskabsteoretiske ståsted: Den situationelle dialektiske videnskabsteori, der gav rum til at forme anbefalingerne ud fra et situationelt standpunkt og med dialektiske kontinua.