Rosen – en dialektisk mangfoldighedsledelsesmodel – et bidrag til en ny forståelse af mangfoldighedsledelse i relation til mennesker med CP (2015)
Da jeg påbegyndte projektet, troede jeg, at mangfoldighedsledelse var en ledelsestradition, hvor målet er at rumme alle mennesker. Forskningen viste sig dog at være præget af mange normative modeller, hvor mennesker – modsat min formodning – bliver set som objekter. Samme tendens fandt jeg i handicapforskningen, da den er meget præget af kvantitative studier.
For at distancere mig fra den hidtidige forskning tog jeg udgangspunkt i dialektisk ledelse og i Staceys teori om Komplekse Responsive Processer, da teorien, som navnet siger, lægger vægt på interaktion. Jeg var således nødt til at udforme et kvalitativt forskningsdesign. Interviewpersonerne, der alle har CP, fandt jeg i samarbejde med jobkonsulent Inge Sørensen fra Handicapidrættens Videnscenter.
Jeg udformede min analysemetodik på baggrund af Faircloughs kritiske diskursanalyse og hans tredimensionelle model, der består af niveauerne: diskurs som tekst, diskursiv praksis og social praksis. På det inderste niveau – diskurs som tekst – fandt jeg inspiration i Hallidays Systemisk Funktionelle Lingvistik, og jeg udførte således evaluerings – og modalitetsanalyser af mine interview. Den diskursive praksis kortlagde jeg med inspiration fra Bang og Døørs dialektiske lingvistik og deres ni kernemodsætninger.
Ud fra analysen identificerede jeg tre diskurser, som jeg brugte som begrundelse for at udforme min dialektiske mangfoldighedsledelsesmodel Rosen, der inspireret af Andersen og Smedegaards kommunikationsmodel Diamanten har 10 kronblade. Ingen af disse er obligatoriske, mens stilken, Viden, er obligatorisk i alle ansættelsesforhold. Rosen præsenterer således nogle overvejelser, som er gode at medtænke, når man skal ansætte mennesker med CP.
Mikkel Christensen