Mod fremtidens organisationer – en ansats til et opgør med New Public Management (2015)
Dette projekt er udarbejdet med to formål. For det første at undersøge brugen af New Public Management i udvalgte dele af den offentlige sektor i Danmark, og for det andet at igangsætte udviklingen af en ansats til en organisationsteori, der kan anvendes som alternativ til New Public Management. Undersøgelsen foretages med udgangspunkt i den kritik, som brugen af New Public Management er blevet mødt med, og forsøger, gennem både kvantitative og kvalitative undersøgelser, at give ansatte i danske kommuner mulighed for selv at tilkendegive deres mening om brugen af New Public Management.
Udviklingen af en ansats til en ny organisationsteori, udlægges under overskriften Dynamisk Dialogisk Organisationsteori, og tager primært udgangspunkt i Peter Senges principper for den lærende organisation, og Ralph Staceys kompleksitetsteoretiske tanker. Disse suppleres desuden af diverse organisationsteorier, der sammenlagt med forsøg på organisatorisk nytænkning forsøger at lægge op til en holistisk, kvalitetsorienteret, ubureaukratisk og uhierarkisk organisationsindretning.
Rune Højer