Når bybranding udvisker forskelle mellem politikere (2016)
Flere danske kommuner arbejder i stigende grad strategisk med branding. En kommune er en politisk styret organisation, hvor forskellighed mellem politikere fra forskellige partier er et grundvilkår. Inden for branding er der et ideal om enighed, som ikke som udgangspunkt harmonerer med den uenighed, der er mellem forskellige politikere. Derfor har det været interessant at undersøge, hvilken betydning kommunens bybranding har for udformningen af lokale toppolitikeres taler, og om bybrandingen er med til at udviske forskelle mellem politikere.
Jeg har valgt Odense Kommune som case, hvor man har formuleret Grundfortællingen, som er et konkret eksempel på et bybrandingværktøj. I analyserne har jeg sammenlignet sproget i Grundfortællingen med sproget i de to mest betydningsfulde lokalpolitikeres taler. En pragmatisk kontekstanalyse viste, at konteksten må siges at have stor betydning for sprogbrugen. Detaljerede retoriske og systemisk funktionelle sproganalyser har vist, at de to politikeres sprogbrug i deres taler i høj grad ligner hinanden, og at de også i høj grad ligner sproget i Grundfortællingen. Dette tyder på, at Grundfortællingen er med til at udviske sproglige forskelle mellem politikere.
På baggrund af disse resultater er det interessant at diskutere, hvorvidt lokalpolitikere bør indgå som aktører i byens branding, eller om bybrandingen bør holdes til et niveau, som er adskilt fra det politiske. Derudover er resultaterne interessante for politikerne, fordi de viser, hvor meget de ligner hinanden, hvilket kan være brugbart at blive opmærksomme på, så de i fremtiden kan bruge sproget strategisk til at adskille sig fra deres politiske modstandere til gavn for deres egen politiske karriere.
Sarah Hoffmann Nielsen