Kvinder og teknik er ligesom vand og olie (2021) af Stine Nygaard Jensen
Dansk forskning peger på, at studievalg er en kønnet sag. I Danmark dominerer kvinder på humaniora og velfærdsuddannelserne, mens mænd er i overtal på de tekniske, naturvidenskabelige og økonomiske uddannelser. Denne tendens viderefører og opretholder et kønsskævt arbejdsmarked. Problemstillingen er ikke kun samfundsrelevant, men også væsentligt for den enkelte ansøger, da valgmuligheder begrænses, og talenter spildes.
Med afsæt i denne viden om problemfeltet har jeg i mit eliteprojekt, via kvalitative interviews med universitetsstuderende og gymnasieelever blandet med autoetnografiske notitser, udført en detaljerig Situationel Dialektisk Diskursanalyse. Formålet med diskursanalysen er at undersøge, hvilke og hvordan kønnede myter, stereotyper og diskurser influerer og begrænser unge ansøgeres studievalg. Analysen er endvidere et springbræt for et udviklingsperspektiv, som omhandler, hvordan Syddansk Universitet (SDU) som selvstændig uddannelsesinstitution kan være med til at udjævne kønsforskellene på kønsskæve uddannelser.
Diskursanalysen viser, at både mandlige og kvindelige studerende føler sig begrænset af den binære kønskategori og de kønsstereotype forventninger og myter, som medfølger. Dette kommer til udtryk, da der i uddannelsesregi tales meget forskelligt om mænd og kvinder, og hvad de evne- og talentmæssigt bidrager med. Stereotypiseringer som bl.a. ”12-talspigerne” og ”de dovne drenge” og myter som bl.a. ”mænd er klogere end kvinder” og ”man skal være særligt intelligent for at læse på STEM-uddannelserne” er med til at indsnævre individernes oplevede handlerum og dermed også valg af studie. Der kreeres en ensretning af mønstre, hvorfor ekskluderende kulturer også emergerer. I analysen viser jeg endvidere, at der hersker hegemoniske diskurser om, at kvinder og de tekniske ’hårde’ fag ikke er forenelige, og det samme gælder for mænd og de menneskelige ’bløde’ fag. Det ses videre, at disse diskurser fikseres visuelt i studenterrekrutteringsmaterialer fra SDU, hvilket indikerer, at SDU selv er med til at opretholde det kønsskæve system, da de hegemoniske stereotypiske og mytiske diskurser holdes i live.
I udviklingsperspektivet opstiller jeg direkte og indirekte strategier som bud på, hvordan SDU kan arbejde med problematikken. Her går det ud på, at uddannelsesinstitutionen skal evne og turde at udfordre de hegemoniske diskurser bygget på den binære kønsforståelse og udvide grænserne for, hvad der opfattes som ’normalt’ og naturligt.