Eliteforsk-stipendie til kulturel madforskning
Ph.d-stipendiat Kathrine Meldgaard Kjærs kulturelle forskning i mad og fedme er så nytænkende og væsentlig, at hun netop har modtaget et af Uddannelses- og Forskningsministeriets Eliteforsk-rejsestipendier.
Stenalderkost, 5:2-kuren, LCHF-kuren, veganerkost og detox-kure. Listen er lang over hypede diæter, der får veluddannede, slanke og livsstilsbevidste mennesker over hele verden til at spise bestemte fødevarer og forsage andre.
Her på SDU er ph.d-stipendiat Katrine Meldgaard Kjær fra Institut for Kulturvidenskaber i fuld gang med at undersøge, hvad der egentlig er på færde med vores moderne madkultur. Særligt med fokus på, hvordan kendisser som Operah Winfrey, Gwyneth Paltrow og Jamie Oliver og deres madaktivisme pirker til mange moderne menneskers angst for den tykke krop.
-Madaktivister - som Jamie Oliver der tager ud og redder en hel by ved at få beboerne til at spise ordentligt - operere med nogle ret rigide kategorier for, hvad der er god og dårlig mad. Man må kun spise bestemte ting, og andre er helt forbudte. Det betyder, at mange lige så stille begynder at forstå mad og fedme som to sider af samme sag, forklarer Katrine Meldgaard Kjær om de første resultater af sin forskning.
Hun har netop modtaget et af Uddannelses- og Forskningsministeriets eftertragtede Eliteforsk rejsestipendier på 200.000 kr., så hendes nye resultater indenfor dansk mad- og fedmeforskning kan blive profileret internationalt.
Ifølge Katrine Meldgaard Kjær er problemet med de nye tætte forbindelse mellem mad og frygten for fedmeepidemien, at mange menneskers forhold til mad i dag er præget af en nærmest ængstelig interesse.
-Vi er blevet ret optagede af at få afgrænset, hvornår mad er sundt og godt eller usundt og forkert, fordi mad hele tiden kan ændre sig fra noget ufarligt til noget farligt – altså noget man kan blive tyk eller tynd af. De rigide kategorier er et forsøg på at kontrollere en situation, som forekommer at være ude af kontrol. Man kan sige, at der udspiller sig en magtkamp mellem mennesker og mad. Problemet er bare, at spisereglerne hele tiden kollapser, fordi de ikke rigtig giver mening, siger Katrine Meldgaard Kjær.
Huller i logikken
Det er hendes håb, at det kulturkritiske blik på mad- og fedmeproblematikken kan sætte spot på hullerne i den ellers så populære diætlogik.
-Mad er tæt forbundet med det gode liv, den gode krop og det at være et godt menneske. Derfor er det selvfølgelig rart at indskrive sig i et fællesskab om eksempelvis stenalderkost. Men det kunne være skønt, hvis folk kunne se hullerne i logikken, selvom diæterne ofte præsenteres meget naturvidenskabeligt. For det er da virkelig underligt, at eksempelvis kulhydrater var helt vildt på mode i 90’erne og så er helt forbudt i 10’erne.
Katrine Meldgaard Kjær afslutter sin ph.d i februar 2018, og det er planen, at den efterfølgende skal udkomme som bog.