Flere strategiske millioner til Humaniora

Professor Stephen Cowley (ISK), professor Janne. J. Liburd, (IDK) post.doc. Anders Juhl Rasmussen (IKV) og lektor Danielle Wilde (IDK) fik i november bevilget strategiske midler til hver deres projekt, som skal bidrage til at øge SDU’s samfundsengagement.

Samlet hjemtager de fire humanistiske forskningsprojekter knap 1,9 mio. kr. ud af de i alt 4,7 mio. kr. som blev uddelt fra den strategiske pulje i denne runde. Med efterårets uddeling blev alle midler til projekter inden for velfærdsinnovation og open data fordelt. Forårets uddeling omfatter således kun forskningsprojekter om droner, hvor der stadig er 1,7 mio. kr. tilbage. Du kan se mere om puljen til strategiske indsatsområder her

Herunder kan du læse interviews med Janne J. Liburd, der står for projektet InnoAging, Danielle Wilde, som undersøger døves muligheder for at bidrage til udviklingen af høreapparater i projektet Enhancing Silence, og Anders Juhl Rasmussen, der forsker i effekten af kreativ skrivning med patienter, som har alvorlige sygdomme.

Får ældre det bedre gennem fælles naturoplevelser ved Vadehavet?

Hvad skal undersøges med projektet og hvorfor?

Formålet med InnoAgeing, er at fremme aktiv aldring for borgere, besøgende og turister i Nationalpark Vadehavet. Dette så både naturen og de ældre får det bedre, og at der skabes nye forretningsmuligheder, baseret på en dybere forståelse for de ældres præferencer og behov. Det skal være med til at understøtte en bæredygtig udvikling af Nationalpark Vadehavet og Verdensarv Vadehavet.

Vi vil i projektets første fase inddrage en gruppe på 20-30 ældre, der vil indgå i et innovativt, forebyggende eksperiment, hvor vi måler objektive og subjektive livsforbedringer gennem aktivitet i naturen. Gruppen vil primært bestå af borgere i Tønder kommune, sommerhusejere og turister.

Hvorfor har du kastet dig over netop dette område?

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, dør mere end 5,3 millioner mennesker hvert år, fordi de er fysisk inaktive. EU har udpeget ”Aktiv Aldring” som et af det 21. århundredes største udfordringer. Med blik for disse større samfundsmæssige dagsordner og FNs Bæredygtige Udviklingsmål for 2030, ønsker vi at fremme forebyggende tiltag inden for sundhed- og aldringsområdet, ved at skabe bedre natur og oplevelser sammen med borgere og besøgende i Nationalpark Vadehavet, der også er UNESCO Verdensarv.

Hvad skal de strategiske midler bruges til?

De strategiske midler skal primært anvendes i fase 1 til at gennemføre et eksperiment i Tønder kommune, der en af i alt fire kommuner i Nationalpark Vadehavet. Forhåbningen er, at vi efterfølgende kan søge eksterne midler til at udbrede projektet til først alle fire Vadehavskommuner og dernæst de øvrige Vadehavslande, Tyskland og Holland.

Hvilken forskel, håber du, at projektet kan gøre?

InnoAgeing vil venteligt kunne påvise både objektive og subjektive forbedringer i ældre menneskers liv, gennem fysisk aktivitet med andre i naturen. Vi håber at kunne skabe værdi på mange niveauer; den enkelte ældre, for lokalområdets forretningsdrivende, for bevaring af Vadehavets naturlige integritet og for kommuner og regioner, der jo bærer hovedparten af sundhedsudgifterne i Danmark. Vi er ambitiøse på egne og vore samarbejdspartneres vegne, og forventer, at InnoAgeing kan udbredes til mange andre steder i Danmark og udlandet.

Døve skal inddrages mere i design af høreapparater

Hvad skal undersøges med projektet og hvorfor?

Vi undersøger, om døve mennesker er inddraget i innovationsprocessen omkring udvikling af høreapparater, og hvordan designbegreber som brugerdreven og social innovation kan bidrage til at døve tager mere ejerskab i forhold til produkter og tjenester, der udvikles til dem.

Hvorfor har du kastet dig over netop dette område?

Interaktioner mellem døve og hørende er ofte udfordrende, for døvhed er usynligt og de hørende tager derfor sjældent hensyn til det. Ligesom de to grupper ser meget forskelligt på lyd. En typisk innovationsproces vil have problemer med at tage højde for disse forskellige værdier med mindre døve er involveret i hele processen. Men døvesamfundet er pt. ikke særlig godt repræsenteret i innovationsprocesserne.

Hvad skal de strategiske midler bruges til?

Projektet bygger på et pilotstudie fra Italien, som har påvist seks kernebehov hos døve, som der ikke er fokus på i innovationsprocesserne; Synlighed, nysgerrighed, æstetik, social bæredygtighed og personalisering. De strategiske midler gør det muligt at udvikle de nødvendige partnerskaber i Danmark med både døvesamfundet og de virksomheder og fonde, som står for udviklingen af teknologier til døve. Derigennem vil vi undersøge døve menneskers behov i Danmark og begynde udviklingen af æstetisk sofistikerede høre-artefakter, som i højere grad imødekommer døves behov på grund af de anvendte co-design-processer.

Hvilken forskel, håber du, at projektet kan gøre?

Danmark står pt. for udvikling og produktion af halvdelen af alle høreapparater i verden og med BEAR-projektet er SDU førende inden for forskning i udviklingen af høreapparater. Den slags forskning er vigtig, men fokuserer på problematikken fremfor at skabe sammenhænge, der kan udvikle en rig og meningsfuld brugeroplevelse. Enhancing silence-projektet prøver at vise en anden vej, hvor man gennem samskabelse prøver at forbedre teknologier og systemer, så de passer bedre til de døves behov.

Alvorligt syge får øget livskvalitet gennem skriveøvelser

Hvad skal undersøges med projektet og hvorfor?

”Anvendt narrativ medicin” er skriveværksteder, hvor mennesker med alvorlige sygdomme guides til at skrive kreativt om deres eget liv og dele deres fortællinger med hinanden i form af højtlæsning. På skriveværkstedet får deltagerne mulighed for at genskabe deres af sygdommen afbrudte livsfortælling og genfinde sig selv i mødet med litteraturens kreativitet. Vi undersøger, hvilken betydning denne intervention har for deres livskvalitet i hverdagen og for deres helbred. Forskningsprojektet bygger på et tværdisciplinært samarbejde og involverer forskere fra kulturvidenskab, fra sundhedsvidenskab og it-specialister fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet.

Hvorfor har du kastet dig over netop dette område?

Det attraktive ved anvendt narrativ medicin for en litteraturforsker som mig er, at jeg kan undersøge selve værdien af litterære narrativer og sproglig kreativitet. Jeg får mulighed for at beskrive, hvordan kreativ skrivning og højtlæsning heraf kan bidrage målbart til patienters accept af livet med sygdommen. Allerede Aristoteles kendte til den ’katarsiske’ eller rensende fornemmelse, som tilskuerne til en tragedie i det gamle Grækenland kunne opleve, når de identificerede sig med heltens lidelse. Hvorfor skulle der ikke kunne være et helende potentiale i at skrive og delagtiggøre andre i sin historie under guidning af en skønlitterær forfatter?

Hvad skal de strategiske midler bruges til?

Vi gennemfører nye skriveværksteder for mennesker med et kronisk alkoholmisbrug i Odense kommune og mennesker med en kronisk, livstruende sygdom tilknyttet Videncenter for rehabilitering og palliation i Nyborg. Dernæst evaluerer vi gennem deltagerobservation, antropologisk interview og spørgeskema. Vi udvikler desuden en digital platform, hvormed vi helt præcist kan definere form og indhold i SDU’s model for skriveværksteder. Samtidig kontakter vi andre samarbejdspartnere rundt omkring i landet og forsøger at få bevilget yderligere midler til igangsættelse af endnu flere skriveværksteder for nye målgrupper.

Hvilken forskel, håber du, at projektet kan gøre?

Veldesignede evalueringer og en it-understøttelse af skriveværkstederne er afgørende for at kunne udvikle og udvide konceptet. Kan vi foruden kvalitativ evidens for skriveværkstedernes positive indvirkning på deltagernes livskvalitet også opsamle data og tilvejebringe kvantitativ evidens for virkningen, vil vi kunne flytte skriveværkstederne fra den innovative kategori hos vores partnere til et permanent tilbud på rehabiliteringscentre, alkoholbehandlinger og lignende institutioner i Danmark. Det ville i bedste fald gøre en livsvigtig forskel for mange flere mennesker og med helt anderledes livsnære behov, end dem vi er vant til at henvende os til med et litteraturkursus.