Forskningsledere fandt nye netværk

Nye projektideer om humanistisk demens-forskning og design af etik-undervisning for soldater. Planer om tværfaglige seminarer og bogudgivelser inden for kommunikation og modhistorier. Nye netværk og læsegrupper inden for bl.a. seriøse spil og krigen som metafor.

Hele otte nye mulige samarbejder på tværs af forskningsgrupper og institutter blev født, da Humanioras forskningsledere var samlet til to dages seminar på Huset i Middelfart med et fyldigt program med oplæg af både eksterne og interne talere om forskningsnetværk, forskningsledelse, Impact, Forsk2025, SDU Rio og DIAS. Målet med at samle forskningslederne var bl.a., som dekan Simon Møberg Torp forklarede fra seminarets begyndelse;

- At bringe forskningslederne sammen for at øge kendskabet på tværs af forskningsgrupper og få frem i lyset, hvem der arbejder med beslægtede emner. Alt sammen for at kunne udvikle endnu bedre forskningsprojekter i fremtiden.

Blus på samarbejder

Og det sprudlede med kreativitet, nye samarbejder og projektideer, da forskningslederne blev sat sammen på kryds og tværs under temaer som sundhedskommunikation, historicitet, didaktik og læring m.fl.

Blandet andet opdagede professor mso Gitte Rasmussen fra Institut for Sprog og Kommunikation og professor Peter Simonsen fra Institut for Kulturvidenskaber, at de begge arbejder engageret med demens. Og efterfølgende har de sat blus på et samarbejde, der gerne skulle sætte SDU på landkortet inden for humanistisk demensforskning. For som de udtrykker det:

- Der er en hulens masse ting, vi kan bruge hinanden til og på sigt opnå gennem samarbejde – så det forfølger vi.

God forskningsledelse

En central del af seminaret var også oplæg og debat omkring god forskningsledelse, hvor professor Ellen Krogh, lektor Nina Dohn, lektor Laura Feldt og professor mso Gitte Rasmussen fortalte om deres forskningsledelse.

Bl.a. slog Gitte Rasmussen til lyd for en Jane-ledelsesmodel – fremfor en Tarzan-model - hvor man formår at svinge sig i forskningsgruppens lianer forstået som gruppens projekter og dermed både er leder og medlem af et kollektiv. Medlemskabet af kollektivet opbygges i Gitte Rasmussens forskningsgruppe gennem halvårlige runder, hvor alle i gruppen formulerer, hvad de skal nå i løbet af det næste halve år – uden at blive stresset. Disse mål skrives ned på blå bobler og klistres op samlet, så planerne for det næste semester bliver synlige for alle.

Ellen Krogh slog bl.a. til lyd for forskerudviklingssamtaler som et godt rum for samtale om visioner omkring forskningen, når forskningslederen kender balancen mellem coaching og udfordring og formår at være en primus inter pares med stor respekt for kollegaernes faglighed og projekter.

I samme retning talte Laura Feldt om, hvordan frie eksperimenter, nytænkning og en konstruktiv kritikkultur gav gode resultater i hendes meget tværfaglige forskningsgruppe.

Også i Nina Dohns oplæg var der fokus på feedback blandt kollegaerne i forskningsgruppen:

- Vi er sammensat af mange forskellige forskere og har meget fokus på, hvad vi kan være fælles om. Derfor skriver vi gerne sammen, når vi udgiver antologier, og lægger meget tid i det, andre i gruppen skriver. Vi vil gerne skabe en sammenhængende tænkning ud fra en sammenhængende enhed.

Humanistisk impact

Seminarets sidste del var to oplæg om, hvordan man kan arbejde med impact på Humaniora. Lektor Casper Sylvest og prorektor Lars Grassmé Binderup lagde ud med en gennemgang af erfaringerne med impact i Storbritannien, som har sat skub i den stigende interesse – også i Danmark – for at dokumentere, hvordan forskning bidrager positivt til samfundet.

Derefter tog Julie Sommerlund, prodekan for omverdensrelationer på Humaniora på Københavns Universitet, over med et begejstringsfremkaldende oplæg om, hvordan KU arbejder med at gøre den humanistiske forsknings betydning synlig i samfundet. Indsatsen er inddelt i tre trin:

1.      Øget opmærksomhed på den eksisterende impact, fordi de fleste humanistiske forskere bedriver impact hele tiden, men glemmer at anskue det sådan bl.a. når de anmelder, holder foredrag etc. På KU har man indtil produceret 24 impact-cases, som sætter spot på forskning, der gør en forskel i samfundet. 

2.      Videreudvikling af eksisterende fagområder og deres netværk eksempelvis inden for didaktik i skolen.

3.      Samarbejder med virksomheder eksempelvis omkring kunder og kundeadfærd.

Og så sluttede seminaret med engageret debat om, at humaniora har alt mulig grund til at ranke ryggen og fortælle meget mere om sit samfundsengagement. Dog blev det også påpeget, at der er brug for at diskutere til bunds, hvordan kravene til forskerne prioriteres, nu de både skal levere videnskabelig impact, samfundsmæssig impact og god undervisning. Der kom altså masser af stof med hjem fra Huset i Middelfart, som der kan arbejdes videre med.

Kort om seminaret for forskningsledere

Oplæg om forskningsledelse ved professor mso Gitte Rasmussen, lektor Laura Feldt, lektor Nina Bonderup Dohn og professor Ellen Krogh, alle fra Humaniora på SDU.

Arbejde med forskningsstrategiske netværk.

Oplæg om Forsk2025 ved chefkonsulent Jens Haisler, Styrelsen for Forskning og Uddannelse og chefkonsulent Rune Nørgaard Jørgensen, SDU.

Oplæg om DIAS ved professor Lars Boje Mortensen fra Center for Middelalderlitteratur på SDU.

Oplæg om RI-rådet ved institutleder Per Krogh Hansen, Institut for Design og Kommunikation.

Oplæg om SDU Rio ved Søren E. Frandsen, chef for SDU Rio.

Oplæg om impact på Humaniora SDU ved lektor Casper Sylvest og prodekan Lars Grassmé Binderup.

Oplæg om strategi og impact-forståelse på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet ved prodekan for omverdensrelationer, Julie Sommerlund.