Når sproget bliver hadefuldt
Hadefulde kommentarer florerer på nettet - men meget få anmeldes. SDU-forskere har sat den sproglige lup på hadefuld tale for at gøre os klogere på, hvad vi egentlig siger til hinanden.
Hadefulde ytringer, hævnporno og den grove tone på nettet. For tiden kredser den offentlige debat ofte om, hvordan vores normer og kultur ændrer sig i en stadigt mere digital verden. På Syddansk Universitet har en gruppe forskere fra Institut for Sprog og Kommunikation sat den sproglige lup på hadefuld tale – også kaldet hate speech - som del af EU-projektet C.O.N.T.A.C.T. Her vil man gennem forskning og forskellige events øge bevidstheden om og bekæmpe både hadefuld tale og hadforbrydelser overfor minoritetsgrupper.
Kreativ stigmatisering
I forbindelse med projektet samledes både britiske, norske og danske forskere forleden på SDU til seminar om det kontroversielle emne. Her blev der fremlagt forskning om sprogbruget i hadforbrydelser begået i England og Wales, om racistiske kommentarer er direkte eller indirekte i danske onlinemedier. Og i det mere filosofiske hjørne; hvornår en nedværdigelse overhovedet er krænkende for andre?
Forskernes konklusion var klar efter seminaret: selvom hadefulde ytringer, ytringsfrihed og censurering er omdiskuterede samfundsspørgsmål, så er der brug for langt mere - især sproglig - viden for at kunne lovgive og forebygge ordentligt på området.
Derfor arbejder professor Sharon Millar og hendes forskerhold på Center for Kommunikation, Kultur og Samfund på at skaffe støtte til at komme i gang med et større forskningsprojekt, der sætter sprogligt fokus på hadefuld tale.
-Vi kan se i vores undersøgelse af kommentarer i danske onlinemedier, at folk er meget kreative sprogligt. Selvom de bestemt ikke er tolerante overfor indvandrere og flygtninge, så er mange kommentarer ikke så eksplicit racistiske, at de skal slettes. Men de tydeligt stigmatiserende. Sprog er fyldt med subtile mekanismer, der har stor betydning for folks opfattelse af tingene. Derfor er der brug for noget sprogligt fokus på området. Det er der endnu ikke meget forskning omkring i Danmark, forklarer Sharon Millar.
Sprog kan skade samfundet
Hun uddyber, at hadefuld tale er så komplekst at definere såvel i dansk som i international kontekst, at det næsten er umuligt at tackle med straf og kriminalisering. Og tackles skal det, mener Sharon Millar, der selv har nordirsk oprindelse.
-Jeg er selv opvokset i Nordirland, hvor det var tydeligt, at sproget man brugte om andre samfundsgrupper bestemt ikke gavnede fællesskabet og samfundet. Derfor skal man bestemt ikke undervurderer, at hadefuld tale har en effekt. Og vi vil gerne være behjælpelige med sproglige indsigter, der kan uddanne både politi, sociale medier og almindelige mennesker i, at sprogbrug kan være alt andet end uskyldigt, når det kommer til hadefuld tale.
Første del af SDU-forskernes projekt afsluttes til juni med en international konference på Cypern. Her samles forskere og NGO’er fra Europa og resten af verden for at drøfte forskning og andre initiativer i forhold til hadefulde ytringer og hadforbrydelser. Og SDU-forskerne præsenterer i et panel med deres EU-partnere hovedresultaterne i C.O.N.T.A.C.T-projektet.
Læs mere om projektet her