De får HUM SEED-bevillinger

Fire spirende forskningsprojekter om filosofi i skolen, middelalderens byzantinske forfattere, narrativ medicin og hvordan håndskrift påvirker andre mennesker har fået tildelt vinterens HUM SEED-midler. I alt modtager projekterne 819.000 kr. fra forskningsstøtterådet på Humaniora. Næste frist for HUM SEED-ansøgninger er 1. maj 2017. Se mere her    

Det er tanken med HUM SEED-bevillingerne, at de skal få lovende forskningsprojekter til at vokse sig så stærke, at de efterfølgende kan realiseres som eksternt finansierede forskningssatsninger.

Herunder kan du læse korte interviews med Caroline Schaffalitzky de Muckadell - der står bag Filosofi i skolen - Christian Mosbæk Johannessen - som undersøger, hvordan håndskrift påvirker andre mennesker  - Peter Simonsen & Anders Juhl Rasmussens projekt om narrativ medicin og endelig Aglae Pizzones undersøgelser af middelalderens byzantinske forfatter .

Filosofi i skolen

 Hvad skal undersøges med forskningsprojektet og hvorfor?

-International forskning tyder på at filosofi med børn medfører betydelige gevinster for kognitive og sociale færdigheder – ud over at det faktisk er sjovt. Filosofi i skolen er et 2-årigt opstartsprojekt som skal afdække behov, muligheder og barrierer for filosofiske aktiviteter med skolebørn. På længere sigt er målet med projektet at bidrage til feltets udvikling med forskningsbaseret viden.

Hvorfor har du kastet dig over lige dette område?

 -En del tyder på at Filosofi i skolen kunne være nøglen til at komme videre i den skolepolitiske strid mellem PISA-målinger og dannelsesidealer. Derudover er det et spændende og meget komplekst projekt, som skal forene forskellige fagligheder, teori og praksis, og forskning og uddannelse. Praktikere på feltet har typisk en meget stærk overbevisning om de filosofiske aktiviteters gavnlighed (baseret på deres erfaringer), men det er utroligt vanskeligt at foretage effektmålinger.

 Hvad skal HUM SEED-bevillingen bruges til?

 -Da der er tale om et opstartsprojekt, skal midlerne primært bruges til at afdække eksisterende praksis på feltet, designe aktiviteter og forskningsprojekter, opbygge forsker- og interessentnetværk og forberede ansøgninger. Der er ansat en videnskabelig assistent til at hjælpe med de praktiske ting i projektets første måneder. De resterende midler bruges på drift i form af bl.a. seminarer og netværksmøder.

 Fortæl lidt om mennesket bag dig som forsker?

 Jeg prioriterer min tid ud fra hvad jeg finder interessant og hvor jeg kan se, at der er en mulighed for at tænke nyt. Det betyder bl.a. at jeg allerede har skiftet fokus flere gange i min karriere i overensstemmelse med et princip om faldende marginalnytte af min indsats. Jeg er altid på udkig efter ting i verden som bør forbedres, og jeg opfatter min filosofiske ballast som den værktøjskasse jeg har til rådighed til formålet. Jeg er homegrown kandidat og ph.d fra SDU og bor i Odense. 

Håndskrifts påvirkning af andre mennesker

Hvad skal undersøges med forskningsprojektet og hvorfor?

- Mennesket har – i modsætning til alle andre dyr – en besynderlig adfærd med at sætte farvespor overalt i vores miljøer. Vi producerer striber på vejene, skrifttegn og små tegninger, og det har vi gjort i 85.000 år. Vi prøver at nå et spadestik dybere i, hvad grafik er og hvad det betyder for os. I det konkrete forskningsprojekt er hypotesen, at grafik skaber empatisk kontakt, forstået på den måde, at når mennesket ser håndtegnet grafik, så reagerer man sansemotorisk, som om man selv havde tegnet det. Den reaktion er fraværende, når man ser typograferet grafik.  

Hvorfor har du kastet dig over lige dette område?

- Jeg har altid selv været udøvende illustrator og grafiker og fået en forskningsmæssig ramme at arbejde indenfor, da jeg skrev ph.d om virksomheders logoer. En af de ting, der driver mig er, at jeg får noget skyts, når jeg skal formulere kritik. Det lader til, at vi som samfund er ved at lade håndskriften glide ud, som noget folk rent faktisk kan. Det bekymrer mig, at vi måske er ved at smide barnet ud med badevandet uden at få undersøgt, om håndskrift rent faktisk har nogle egenskaber, som vi er bedre tjent med at bevare. Håndskriften får os sandsynligvis til mærke hinanden på en helt anden måde.    

 Hvad skal HUM SEED-bevillingen bruges til?

- Det er ny grund, vi bevæger os ind på, som er kompliceret at undersøge. Så midlerne skal især bruges til at designe studiet sammen med et forskerhold i Marseilles. Vi håber også at kunne gennemføre et pilotstudie af det første delstudie, hvor respondenter producerer grafik på en tablet, mens vi måler forskellige data om tryk og hastighed og videofilmer dem.  

 Fortæl lidt om mennesket bag dig som forsker?

- Jeg har ikke et vågent øjeblik, hvor jeg ikke er optaget af at tegne. Enten tegner jeg selv, sammen med min datter ellers undersøger jeg tegn og tegning forskningsmæssigt. Det seneste jeg har tegnet, var et par læderbukser med snører, fordi min niece bad mig hjælpe med at tegne noget tøj i forbindelse med en fremlæggelse i skolen.    

Narrativ medicin

Hvad skal undersøges med forskningsprojektet og hvorfor?

- Formålet med narrativ medicin – der er en forholdsvis ny forskningsdisciplin – er at give sundhedspersonale bedre forudsætninger for at lytte til patienternes sygdomshistorier, hvilket vil gøre dem bedre til at diagnosticere patienternes sygdomme og støtte dem i rehabiliteringen. Det sker ved at kombinere indsigter fra litteraturvidenskab med sundhedsvidenskabelige problemstillinger.

 Hvorfor har I kastet jer over dette område?

 - Vi er litteraturforskere i hjertet. Vi tror på, at litteraturen kan noget, som gør det enkelte menneske rigere, klogere og stærkere, og er ikke bange for at afprøve litteraturens værdi uden for litteraturvidenskaben. At undervise medicin- og sundhedsfaglige studerende i litteraturanalyse , er en spændende – og måske ligefrem livsvigtig – opgave. Fordi det gør dem bedre til at fange til alt det, der ellers ville undslippe deres opmærksomhed, når de skal lytte til patienters sygdomshistorier.

Hvad skal HUM SEED-bevillingen bruges til?

- Pengene skal først og fremmest bruges til at etablere et nordisk netværk for studier i narrativ medicin, så vi kan kortlægge den eksisterende forskning i Norden og forhåbentlig samarbejde om planlægningen af nye, fælles forskningsprojekter. Vi ønsker nu at organisere et netværk med knudepunkt i Odense. En anden væsentlig del af pengene skal bruges til at styrke vores allerede gode samarbejde med forskerne på Columbia University i New York, som udgør frontforskningen inden for narrativ medicin.

Fortæl lidt om menneskerne bag jer som forskere?

 - At være litteraturforsker kan ikke adskilles fra at være menneske. Det er vores menneskelige erfaringer, vi tager med os i læsningen af litteraturen, og omvendt er det litteraturens erkendelse, der former og farver os som mennesker. Når det er sagt, så lever vi – heldigvis – forskellige liv, når vi ikke mødes som forskere. Anders bor sammen med sin kone og 3-årige datter på Frederiksberg, og hans forældre bor på Fyn. Peter er født på en gård i Jylland og er ad omveje endt som professor i europæiske litteratur på SDU. Han bor med kone og tre børn i Odense.

Middelalderens byzantinske forfattere

Hvad skal undersøges med forskningsprojektet og hvorfor?

Det lyder måske ikke så spændende, men i Middelalderen var forfatteres kommentering af egne værker nærmest revolutionært, fordi man ellers kun kommenterede på de klassiske tekster. På den måde sagde man: - Her er vi, og vi er ikke på nogen måde mindre værd end de autoritative forfattere, vi lærte om i skolen. Traditionelt har man set den udvikling som noget særligt vestlig, men mit projekt er at påvise, at samme selvbevidsthed fandtes i den arabiske og byzantinske litteratur allerede i 1100-tallet. Ved at studere litteraturen håber jeg at kunne skrive en ny historie om det middelalderlige selv.

Hvorfor har du kastet dig over dette område?

Jeg kan virkelig godt lide uopdagede territorier, og det her område var fuldstændig uopdaget. Forfatteres kommentering af egne værker er grundigt udforsket i den vesteuropæiske middelalder, men ingen har nogensinde tænkt på at sammenligne med den byzantiske litteratur.  

Hvad skal HUM SEED-bevillingen bruges til?

Det giver mig mulighed for at indgå i netværk med andre forskere, der arbejder med arabisk litteratur. Desuden gør støtten det muligt for mig at få indsamlet interessante manuskripter, der er placeret forskellige steder i Europa og Mellemøsten.

Fortæl lidt om mennesket bag dig som forsker?

Jeg er fra Italien, uddannet indenfor klassiske studier og har specialiseret mig indenfor det byzantinske rige. Jeg har arbejdet mange år i udlandet både i USA, Storbritannien og Schweiz. I dag bor jeg med min tre-årige datter i Odense - min mand arbejder i Italien og pendler så meget han kan - og har her fundet det bedste forskningsmiljø nogensinde med virkelig gode kollegaer. Min passion for middelalderlitteratur går helt tilbage til mine gymnasieår, hvor jeg læste historikeren George Duby, og blev fascineret af dynamikken i Middelalderen.