Forårets HUM SEED-midler er uddelt
To spirende forskningsprojekter om postmigration og den æstetisk-historiske kultur fra 1550-1650 har netop modtaget HUM SEED-støtte fra forskningsstøtterådet på Humaniora.
Hvordan kan begrebet postmigration løsne op for de aktuelle – og ofte fastlåste – konflikter omkring migration i samfundet? Hvor meget sandhedsværdi kan man tillægge Shakespeares historiske dramaer eller en Danmarkshistorie, som benytter sig af litterære fremstillinger?
Det er nogle af de spørgsmål, som projekterne, der har fået tildelt forårets HUM SEED-midler, søger svar på.
Næste frist for HUM SEED-ansøgninger er 1. december 2017. Det er tanken med HUM SEED-bevillingerne, at de skal få lovende forskningsprojekter til at vokse sig så stærke, at de efterfølgende kan realiseres som eksternt finansierede forskningssatsninger. Se mere her
Herunder kan du læse korte interviews med lektor Moritz Schramm, der har modtaget støtte til sit projekt om postmigration, og lektor Sofie Kluge, som har fået midler til sit projekt om æstetisk-historisk kultur. De er begge fra Institut for Kulturvidenskaber.
Postmigration
Lektor Moritz Schramm arbejder allerede med postmigration i projektet ”Art, Culture and Politics in the Postmigrant Condition”, der er støttes af Det Frie Forskningsråd. HUM SEED-midlerne støtter opbyggelse af internationale netværk omkring postmigrationsforskningen.
Hvad skal undersøges med forskningsprojektet og hvorfor?
Den postmigrantiske tilstand er, ifølge vores tilgang, præget af de generelle forsøg på at overkomme de klassiske adskillelser mellem f.eks. migranter og ikke-migranter og fokusere på pluralitet af livshistorier og baggrunde som et centralt træk ved hele samfundet. Begrebet ”postmigration” stammer ikke fra akademiske kredse, men er opstået blandt kunstnere og intellektuelle i bl.a. Berlin. Vi bruger det blandt andet til at diskutere kunsten, filmens og litteraturens bidrag til de aktuelle udviklinger.
Hvorfor har du kastet dig over lige dette område?
Diskussionerne om ”postmigration” mv. tilbyder helt nye perspektiver på de aktuelle udfordringer og konflikter, vi ser i samfundet. I stedet for at fokusere på idealistiske forestillinger om velfungerende, multikulturelle samfund hjælper begrebet til at skifte perspektiv til forhandlinger, konflikter, anerkendelseskampe og eksklusionsmekanismer. Samtidig er der indbygget en underliggende dagsorden i begrebet om at overkomme de klassiske labels om hvor vi kommer fra, hvilken religion vi udøver mv., som vi ofte bruger for at sætte hinanden i bokse. Det er et af de mest interessante og udfordrende forskningsområde, jeg indtil videre er kommet i kontakt med. Der er virkeligt noget på spil her.
Hvad skal HUM SEED-bevillingen bruges til?
Postmigration diskuteres som akademisk begrebet i forskellige europæiske lande, dog ofte uden at det er koordineret og de forskellige erfaringer videndeles. HUM SEED-bevillingen skal hjælpe os med at åbne for de europæiske perspektiver ved at inddrage forskere og kollegaer fra flere europæiske lande, som arbejder indenfor feltet og som kunne være interesseret i at finde fælles arbejdsformer, evt. også skrive nye ansøgninger om fælles forskningsprojekter indenfor området.
Fortæl lidt om mennesket bag dig som forsker?
Jeg har en baggrund i tysk og statskundskab, dvs. jeg har altid arbejdet i mellemstedet mellem kunstneriske og kulturelle udtryksformer og samfundsrelevante problemstillinger. Jeg er uddannet ved Freie Universitet i Berlin (hvor jeg er født og opvokset), og har senere skrevet ph.d på Litteraturvidenskab og Moderne Kultur ved KU. Jeg har siden 2008 været ansat på SDU, hvor jeg til daglig er lektor på IKV, mest med tilknytning til tyske studier.
Den æstetiske-historiske kultur 1550-1650
Lektor Sofie Kluge forsker i 1500-1600-tallet og fokuserer i dette projekt på den æstetiske historieskrivning i perioden og dens betydning videre frem.
Hvad skal undersøges med forskningsprojektet og hvorfor?
Spørgsmålet er, hvordan man skal vurdere denne æstetisk-historiske kultur: hvilken grad af sandhedsværdi kan man f.eks. tillægge Shakespeares historiestykker? Eller en Danmarkshistorie, der benytter sig af litterære fremstillingsteknikker? Og hvilken rolle spillede denne kultur for udviklingen af den moderne historiske bevidsthed, som udsprang af den, men forstår sig selv i direkte kontrast til dens udprægede tendens til at blande fiktion og fakta? Forskningsprojektet undersøger altså det, jeg kalder den "æstetisk-historiske kultur" 1550-1650, hvilket er et felt, der dækker forskellige former for historisk litteratur, men også egentlig historieskrivning i det omfang denne benytter sig af æstetiske greb (monologer, retoriske figurer, plotkonstruktioner, m.v.).
Hvorfor har du kastet dig over lige dette område?
Jeg har længe interesseret mig for historieskrivning, og projektet ligger egentlig i direkte forlængelse af mine tidligere projekter om 1500- og 1600-tallet som en periode, der både ligner og ikke ligner vores egen tid, men på godt og ondt er baggrunden for den moderne verden.
Hvad skal HUM SEED-bevillingen bruges til?
Den skal bruges til at samle det hold af danske og udenlandske forskere, som jeg er i gang med at sammensætte, i på Det syddanske kontor i Bruxelles i efteråret.
Fortæl lidt om mennesket bag dig som forsker?
Jeg er et familiemenneske og et arbejdsmenneske. Jeg bor på Nørrebro med min datter, Athene på 8 år, og min mand, Kasper.