Kvindelige stikkere under besættelsen
For nylig døde Grethe Bartram, kvinden, som efter 2. verdenskrig blev kendt som 'storstikkersken fra Århus'. Netværk for Nazisme- og Holocauststudier stiller derfor skarpt på kvindelige stikkere under besættelsen.
400 danske kvinder blev efter 2. verdenskrig dømt for stikkeri.
En af dem var Grethe Bartram. I løbet af besættelsen nåede hun at angive 70 modstandsfolk til Gestapo, nazisternes hemmelige politi. Flere af dem endte deres dage i koncentrationslejre.
Grethe Bartram selv blev dømt til døden - men siden benådet. For nylig døde hun så i sit hjem i Sverige, og dødsfaldet har genoplivet en gammel undren over, hvad der dog fik en ung kvinde til at stikke så stort et antal modstandsfolk, heriblandt hendes egen bror.
Derfor inviterer Netværk for Nazisme og Holocaust-studier til et arrangement om kvindelige stikkere under besættelsen.
Her vil Overinspektør ved Nationalmuseet og forfatter til bogen Grethe Bartram – fra kommunist til Gestapoagent, ph.d. Henrik Skov Kristensen, fortælle om 'storstikkersken fra Århus', som Grethe Bartram blev kendt som.
Mange stikkere, flere motiver
Grethe Bartram var blot en blandt mange kvinder, som blev dømt for stikkeri. Og selvom hun uden tvivl var den værste, så var hun ikke den mest typiske.
Det fortæller Marius Hansen, cand.mag. i Historie fra SDU. Han vil til arrangementet holde oplæg om retsopgøret med de kvindelige stikkere, et emne han også har skrevet speciale om.
Af de sager Marius Hansen har gennemgået, er ingen i samme skala som Grethe Bartram.
- Hun var et helt særligt tilfælde. Fordi hun angav så mange mennesker, tog penge for det, og ikke gav udtryk af nogen anger efterfølgende, forklarer Marius Hansen.
Hos andre kvinder dømt for stikkeri var kendetegnene nogle andre. De fleste var ganske vist unge ligesom Grethe Bartram, men de færreste angav mere end en person, ligesom de sjældent fik penge for det.
Hvilke motiver, der i stedet lå bag deres stikkeri, vil Marius Hansen med baggrund i sit speciale, give et indblik i til arrangementet.
Arrangementet er åbent for alle og finder sted onsdag d. 1. marts kl. 17.30-20.00 på Syddansk Universitet i Odense i auditorium U20.
Netværket for Nazisme og Holocauststudier byder på sandwiches og kaffe/the i pausen. Tilmeld dig derfor helst senest mandag 27. februar pr mail til therkel@hist.sdu.dk