Er viden noget man ejer?

Det kommer måske som en overraskelse. Men man kan opnå ny viden på den vestfynske motorvej.  Og det er ikke kun om, hvordan man bremser hårdt op og slår katastrofeblink til. Tværtimod blev undertegnede tanket gevaldigt op på indsigt i læring og viden, da jeg tog til Kolding for at interviewe lektor og nu dr. phil. Nina Bonderup Dohn omkring hendes netop forsvarede doktordisputats ”Epistemological concerns – querying the learning field from a philosophical point of view”.

Viden er ikke bare viden

For i bilradioen på vej mod Kolding kørte nyheden om, at undervisningsminister Merete Risager ville slukke for internetadgangen til gymnasiernes skriftlige eksaminer på grund af stigende problemer med snyd. Og i løbet af interviewet med filosof Nina Bonderup Dohn blev det tydeligt, at den ellers så enkle nyhed rummede en enorm spænding mellem to fundamentalt forskellige måder at opfatte viden på. En spænding, der præger uddannelsesverdenen i dag, men sjældent bliver italesat i den offentlige debat.

- Uddannelsessystemet har længe arbejdet med at introducere web 2.0-praksisser til de studerende, hvor læring er deltagelse, og viden er noget man gør ved at bidrage og skabe fælles mening og betydning sammen med andre. Men når de studerende kommer til eksamen, skal de stadig vise, at de ejer individuelt tilegnet viden. Her må man ikke lave en holdwiki. Det er to meget modstridende forståelser af viden og læring, som de studerende skal navigere i, forklarer Nina Bonderup Dohn og uddyber:

-  Den megen snak om eksamenssnyd er – set med mine øjne – et tydeligt bevis på, at vi tager for givet, at de studerende forstår de meget forskellige og uudtalte krav, vi stiller i forskellige læringssituationer. Der er brug for mere reflekteret fokus på, hvordan vi bedst lærer de studerende at lære i forskellige kontekster. Og ikke mindst hvordan vi så evaluerer deres læring bagefter,” fastslår filosoffen.

Kompleks pæretærte

Det er netop en af de helt centrale pointer i Nina Bonderup Dohns doktordisputats, at viden er afhængig af den kontekst og den situation, som den opnås i. For enhver situation indeholder et særligt kompleks af krav, som vi mennesker skal agere inden for.

Der er for eksempel stor forskel på at gå i supermarked for at købe ind til en pæretærte og skulle løse en matematikopgave, hvor man skal købe ind til en pæretærte i et supermarked. I supermarkedet kan det sagtens give mening at droppe sine planer om pæretærte, fordi pærerne er dårlige. Men i matematiktimen er det ikke et muligt svar på opgaven. Og det er man som underviser nødt til at forklare fremfor bare at affærdige de forkerte svar i klasselokale-konteksten.

- Vi mennesker skal hele tiden transformere vores viden til forskellige kontekster, og som underviser er det vigtigt at reflektere over og ikke mindst italesætte, hvad der sker og hvilke krav der gælder, når man trækker andre domæner ind i sin undervisning, forklarer lektor Nina Bonderup Dohn.

Viden som tre-enighed

Det er særligt vigtigt at have øje for, at undervisning ikke foregår i et lukket rum, fordi vi mennesker er levende kropslige væsener, der har viden. Det er i hvert fald det fundament, som hendes nye doktordisputats står på.

Igennem en introduktion og ti artikler definerer disputatsen, hvad viden er og anvender den indsigt til at filosofere med forskellige udfordringer og problemstillinger inden for læring. Hele tiden med udgangspunkt i forståelsen af menneskelig viden som en tre-enighed bestående af:

1.       Sproglige sætninger, som vi kan sige.

2.       Personlige erfaringer - eksempelvis omkring det at få børn eller hvordan gris smager.

3.       Praktisk kunnen – såsom at køre på cykel, fortælle en vittighed eller argumentere.

Nina Dohns doktordisputats blev forsvaret 21. september på SDU Kolding og kan downloades gratis som e-bog her