Mød den nye formand for Akademisk Råd

Dimensionering, taxameterreform, humaniorabashing og besparelser. Det er udfordrende tider i universitetsverdenen, og derfor ønsker det nyvalgte Akademisk Råd på Humaniora i de næste fire år spille en mere aktiv rolle som rådgiver af fakultetsledelsen. Sådan lyder målsætningen fra den nye formand for Akademisk Råd på Humaniora, lektor Casper Sylvest fra Institut for Historie.

-Det er min kongstanke, at store beslutninger på universitetet bliver bedre, hvis man inddrager praksis og ved, hvordan hverdagen fungerer for det videnskabelige og administrative personale og de studerende. Vi vil gerne på forkant med forsknings- og uddannelsespolitiske diskussioner, så vi kan påvirke, hvordan de konkrete initiativer, der har betydning for vores akademiske vilkår, udmøntes, siger Casper Sylvest.

Hvad kan I gøre?

-Vi skal være opmærksomme på, at når universitetet forandres er det nødvendigt at tale mere sammen. Når økonomisk trange tider betyder mere fokus på forskningsevaluering og større undervisningshold, så kan inddragelsen af praksis hjælpe med at forandre på en bedre måde.

Hvad har det nye Akademisk Råd forandret om fire år?

Vores opgave er jo blandt andet at ’rådgive ledelsen om forhold af relevans for fakultetets udvikling, organisering og økonomi,’ som det hedder i universitetets vedtægt. Hvis vi i kraft af en god dialog oplever, at vores indspark bidrager positivt til at håndtere de udfordringer, vi står overfor og vil møde de kommende år, så vil jeg være tilfreds.

Hvorfor går du ind i det universitetspolitiske arbejde?

-Jeg har været interesseret i forskningspolitik de seneste ti år og siden 2013 siddet i det forskningspolitiske udvalg i Det Unge Akademi under Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Så jeg er velorienteret om den nationale forskningspolitik og har samtidig en skeptisk tilgang til de mange tiltag, der kommer ovenfra og forandrer universitetet i disse år.