Når sprog står mejslet i sten
Gamle runesten indeholder vigtig viden om sprogets udvikling. Institut for Sprog og Kommunikation og Center for Middelalderstudier inviterer til symposium om runer og deres betydning.
I Glavendruplunden 12 km nordvest for Odense findes der en sten. Ja, der findes sikkert mange, men én sten har særlig interesse blandt sprogforskerne på SDU. Glavendrupstenen hedder den, og den stammer fra 900-tallet.
Men hvad kan en gammel sten fortælle om vores sprogs udvikling?
En hel del, faktisk. Det forklarer Hans Frede Nielsen, som står bag det internationale symposium Runic Inscriptions and Early History of the Germanic Languages, der afholdes på SDU tirsdag 14. marts.
Den skrift, der er hugget ind i stenen, kan nemlig tjene som vidnesbyrd om sprogets udvikling i bl.a. Skandinavien helt tilbage til dengang, hvor runerne var det eneste oprindelige skriftsprog i området.
- Runeindskrifter kan både sige noget om vokalerne i vores sprog, grammatikken og vores ordforråd. Derfor er det enormt interessant for os sprogforskere at undersøge og sammenligne de forskellige indskrifter, forklarer Hans Frede Nielsen.
Et alfabet i udvikling
Glavendrup-stenen ved Odense er i den optik helt særlig. Den indeholder nemlig den længste runeindskrift fundet i Danmark. Runerne på den store sten fortæller, at den er rejst over høvdingen Alle af hans kone Ragnhild og Alles sønner.
Men hvor andre og ældre runeindskrifter fra Sydskandinavien benytter sig af et alfabet med 24 runer, benytter teksten på Glavendrup-stenen kun 16 runer. I England og Frisland har man fundet indskrifter, der benytter sig af helt op til 33 runer.
Hvorfor antallet i runealfabetet går op og ned, er en kompliceret sag. Men det viser, at det skrevne sprog allerede på dette tidspunkt har gennemgået en stor udvikling. Hvilken udvikling er noget af det, deltagerne på symposiet vil diskutere.
De vil dog også grave endnu dybere i runernes historie og forsøge at afdække de skandinaviske runers forhold til andre gamle europæiske sprog som gotiske, keltisk og rætisk (et gammelt centraleuropæisk sprog, der blev talt, før latin blev dominerende, red).
På symposiet deltager forskere fra 12 europæiske lande samt Japan, og det er arrangeret af Alexandra Holsting og Hans Frede Nielsen (begge ISK) i samarbejde med Robert Nedoma (Universität Wien) og Michael Schulte (Universitetet i Agder). Der er nu lukket for tilmeldinger.