Skip to main content
Vejledning

Vejledningen vil ud til alle studier

På to år har den nye studievejledning på Humaniora haft 5500 til kollektiv og 6000 til individuel vejledning. Nu vil man ud på endnu flere uddannelser med kongstanken om, at mere målrettet information til de studerende øger trivsel og modvirker frafald.

Hvordan vælger jeg den helt rigtige kandidatuddannelse for mig? Jeg er dumpet min eksamen, hvad gør jeg nu? Hvad stiller jeg op med, at det føles meningsløst at gå på mit studie?

Studietiden er nogle gange fyldt med spørgsmål, som kan være svære at drøfte med undervisere, vejledere eller studiekammerater. Derfor har Humaniora i løbet af de seneste to et halvt år – i takt med studiefremdriftsreformens indtog på universiteterne - opbygget en studievejledning med fire vejledere, som har forskellige faglige baggrunde og derfor supplerer hinanden.

Her arbejdes der proaktivt på at gøre studiebanen klar og tryg for de studerende, så de kan koncentrere sig om de faglige opgaver og selv formår at håndtere det – hvis der opstår udfordringer i løbet af studiet.

-For os handler vejledning om læring. De studerende skal blive klogere på deres muligheder, reflektere over dem i forhold til deres liv og så træffe deres valg, fortæller daglig leder af studievejledningen, Rune Mastrup Lauridsen

Opsøgende vejledning

Studievejledningens værktøjer har især været opsøgende studievejledning og øget webkommunikation. Udover den individuelle vejledning, hvor man kan booke tid online, har studievejledningen opbygget en række kollektive vejledningsarrangementer som Uddannelsescocktail for 2. semesterstuderende, Studenterudviklingssamtaler for kandidatstuderende og workshops om godt samarbejde i studiegrupper. Arrangementerne er typisk målrettet eksempelvis studieretninger, der traditionelt oplever meget frafald, nye studerende eller studerende, som skal vælge tilvalg, sidefag eller kandidat.

-Vi sidder med alt mulig viden om de studerende; eksempelvis oplever mange, at tingene føles meningsløse på 2. semester. Den viden vil vi bruge til at hjælpe dem, så de får øjnene op for mulighederne i deres uddannelse og får et rum, hvor de kan tale sammen om de ting, som man ellers ikke taler om. Og vi oplever i stigende grad, at både undervisere, studieledere og studerende bruger os. Og vi vil gerne bruges endnu mere også i forbindelse med studiernes tilrettelæggelse af uddannelserne, fastslår Rune Mastrup Lauridsen.

Web i øjenhøjde

Han forklarer videre, at samlingen af vigtige og basale informationer på hjemmesiden også har spillet en central rolle i arbejdet med at klæde de studerende på til at hjælpe sig selv. Især fordi man på studiesiderne har arbejdet på at skiftet administrative ord som eksamensregler og dispensationer ud med direkte sprogbrug som; hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg, er dumpet eller ikke trives på studiet?  

-De unge mennesker i dag er vant til at hjælpe sig selv, de går på Google og finder ud af tingene i stedet for at ringe til banken eller kommunen. Derfor har vi arbejdet meget fokuseret med at samle basale og vigtige informationer og formidle dem i øjenhøjde på hjemmesiden. Så de studerende ikke skal bruge deres dyrebare tid på at finde en studievejleder for at få svar på helt enkle spørgsmål.

Succes hos studerende

Og vejledningsindsatsen er værdsat af de studerende. 88 pct. af de studerende, der har været til individuel vejledning svarer bagefter, at de går fra vejledning og ved, hvad de skal gøre nu. Ligesom 95 pct. meget sandsynligt eller sandsynligt ville anbefale Studevejledningen til deres medstuderende. Endelig lyder skudsmålet fra et hold historie-studerende efter en kollektiv vejledning, at 81 pct. har fået et større indblik i, hvad de kan med deres uddannelse, mens 82 pct. har fået større viden om, hvordan de tilegner sig relevante kompetencer.    

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
Redaktionen afsluttet: 05.04.2017