Skip to main content
Nyhedsbrev

Nye nyheder fra Humaniora

Velkommen til et relanceret nyhedsbrev fra Humaniora. Fremover kommer Nyt fra Humaniora ca. hver måned med nyheder om, hvad der sker på Det Humanistiske Fakultet i forhold til forskning, undervisning og administration. Her bliver du kort og enkelt orienteret om:

  • Udvalgte forskningsresultater- og bevillinger.
  • Servicenyheder, der kan bruges i hverdagen i den forstand, at du får gode råd til, hvordan man søger eksterne fondsmidler, ansøger om at blive en del af SDUs fyrtårnsprojekter eller finder vej i digitaliseringen af evalueringssystemet. Disse artikler gør læserne klogere ved at fremhæve de gode eksempler, som i denne udgave af nyhedsbrevet, hvor du kan læse om, hvordan dit internationale forskernetværk kan gavne internationaliseringen af SDU.    
  • Nyt om navne, begivenheder og bogudgivelser og diverse interne og eksterne deadlines for ansøgninger.  

Det er håbet, at en tættere dækning af, hvad der rører sig rundt omkring på fakultetet, kan gøde grunden for endnu flere forskningssamarbejder i fremtiden.

I denne første udgave af Nyt fra Humaniora kan du læse nyheden om, at et af landets få humanistiske grundforskningscentre, Center for Middelalderlitteratur har fået forlænget sin grundforskningsbevilling med fire år, og nu skal til at skrive middelalderens europæiske litteraturhistorie. Se også hvem der har fået bevillinger fra Carlsberg og HUM SEED.  

Rigtig god læselyst!

Med venlig hilsen

Simon Møberg Torp

Redaktionen afsluttet: 01.01.2017