Sådan bliver museerne vores

Hvordan får man en lastbilchauffør, der stort set aldrig går på museum, til at interessere sig for guldaldermalerier? Og give danskerne bedre udbytte af museernes formidling af kulturarven? Det er blandt de centrale spørgsmål, som forsknings- og udviklingsprogrammet Vores Museum - under ledelse af SDU-professor Kirsten Drotner - er godt i gang med at finde svar på.

Frem til 2020 arbejder forskere fra fem danske universiteter tæt sammen med otte museer om at udvikle innovativ og digital formidling, der kan gøre os til bedre borgere, når vi går på museum. I maj holdt programmet sin første internationale konference med temaet Enlightenment and Experience: Conflict or Compatibility?, som søgte at indkredse, hvordan museerne gør sig relevante for et moderne digitalt publikum og holder balancen mellem oplysning og oplevelse.

Internationalt projekt

Den engelske professor Ross Parry fra University of Leicester - der er blandt museumsforskningens topfolk - var ikke i tvivl, da han talte på konferencen.

-Museernes bestræbelser på at blive digitale er lykkedes. Nu er det på tide, at digitaliseringen i langt højere grad smelter sammen med museernes overordnede vision om at være socialt relevante. Og Vores Museum-programmet har alle muligheder for at få international betydning, fordi det netop søger at løse disse presserende udfordringer på en exceptionel måde, sagde Ross Parry.

Hvor socialt relevante museerne opleves af brugerne i dag, er Vores Museum netop nu i gang med at indsamle data omkring på projektets partnermuseer. Professor Kirsten Drotner forklarer, at undersøgelsen skal dokumentere , at Vores Museum-projekterne gør en forskel.

-Vi er meget optaget af at sikre en samfundsmæssig impact af Vores Museum, derfor måler vi nu og mod slutningen af projektet, hvordan partnermuseerne bidrager til at skabe deltagende borgerskab hos de besøgende bl.a. ved at spørge til, om folk føler sig informeret og får sat deres egen viden i spil, når de besøger museerne, forklarer professor Kirsten Drotner fra Institut for Kulturvidenskaber.       

Sanselig formidling 

På Skovgaard Museet i Viborg er ph.d-stipendiat Mia Yates særligt optaget af at finde svar på, hvordan kunstmuseer med ældre kunst kan gøre sig relevante for folk, der ikke plejer at gå på museum. Derfor har hun inviteret en række ikke-brugere ind i museets samling for at komme i dybden med, hvad der fanger deres interesse og bestemt ikke fanger deres interesse. Og én ting går igen blandt alle de interviewede, fortæller Mia Yates:

-Mange springer teksterne over, og skaber på forskellige måder deres egne ruter gennem udstillingen. Så det forløb, de museumsansatte havde tænkt, følger disse brugere ikke. En del af ikke-brugerne har en erhvervsfaglig baggrund, og flere af dem fortæller, at de undgår teksterne, fordi de har svært ved skriftsproget og foretrækker andre kommunikationsformer, fortæller ph.d-stipendiat Mia Yates og uddyber:

-Det peger på, at museumsansatte - hvis de vil tiltrække nye typer brugere - med fordel kan tænke i andre kommunikationsformer, som eksempelvis lys og lyd. Derigennem skabes en anden type sanselig videndeling, som kommer mere i øjenhøjde med folk, der ikke er stærke i skriftsprog.

Kort om Vores Museum

·         13 delprojekter udføres af forskere fra syv institutter på de fem universiteter: Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Roskilde Universitet og Københavns Universitet, i samarbejde med otte museer: Danmarks Borgcenter, Limfjordsmuseet, Nordjyllands Historiske Museum, Ragnarock, Randers Kunstmuseum, Skovgaard Museet, Statens Naturhistoriske Museum og Tycho Brahe Planetarium.

·         Ca. 40 personer er del af forskningsprogrammet.

·         Forsknings- og udviklingsprogrammet undersøger, hvordan danskerne får bedre udbytte af museernes formidling af kulturarv. Programmet støttes med 42 mio. kr. af Nordea-fonden og VELUX FONDEN og de deltagende institutioner og løber 2016-2020.

·         Se mere: www.voresmuseum.dk