Skip to main content
DA / EN
Ridderkorset

Jørgen Ellegaard Andersen dekoreret af Kongehuset

Professor Jørgen Ellegaard Andersen, D-IAS Chair og leder af Center for Kvantematematik ved IMADA, har netop modtaget Ridderkorset og kan dermed kalde sig Ridder af Dannebrogordenen.

Af Jane Jamshidi, , 09-12-2021

– Det er en virkelig stor ære at modtage denne særlige dekoration fra Kongehuset, og jeg er utrolig stolt over at være blevet indstillet til den af SDU, siger han.

Jørgen Ellegaard Andersen er cPI på et af de mest prestigefyldte bevillinger i Europa: ERC Synergy Grantet ”ReNewQuantum”, som er det første Synergy Grant i matematik og teoretisk fysik i Europa og han har tidligere bl.a. været centerleder for et DNRF Centre of Excellence ved Aarhus Universitet (2009-2019).

Det er en virkelig stor ære at modtage denne særlige dekoration fra Kongehuset, og jeg er utrolig stolt over at være blevet indstillet til den af SDU.

Jørgen Ellegaard Andersen, professor og Ridder af Dannebrogordenen

Han har en meget aktiv forskerkarriere og er den eneste dansker, som både har publikationer i en række af verdens top-tidsskrifter indenfor ren matematik, så som Annals of Mathematics, Inventiones Mathematica og Proceedings of the International Congress of Mathematicians og samtidig også har publiceret anvendelser i verdens førende tidskrifter som Nature-tidsskrifterne.

Jørgen Ellegaard Andersen har også flere rekordstore tal i sit cv. Fx har han i alt opnået over svimlende DKK 220 mio. i eksterne bevillinger samt været mentor/vejleder for hele 42 postdocs og 26 ph.d.-studerende.

Billede af Jørgen Ellegaard Andersen

Jørgen Ellegaard Andersen i D-IAS-bygningen. Klik  for stort billede.

Mød forskeren

Professor Jørgen Ellegaard Andersen er stifter og leder af Center for Kvantematematik og professor ved Institut for Matematik og Datalogi (IMADA) ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, SDU.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 09.12.2021