Skip to main content
DA / EN

Stor tilslutning til workshop om online algoritmer

50 dataloger mødtes for at diskutere den nyeste udvikling inden for området.

Institut for Matematik og Datalogis eksperter inden for online algoritmer - Joan Boyar, Lene Favrholdt og Kim Skak Larsen - har arrangeret en workshop om den nyeste udvikling inden for området, der fandt sted mandag 7. juli 2014.

"Når to førende konferencer som SWAT og ICALP begge arrangeres i København i to på hinanden følgende uger, men uden et programsat arrangement mandagen i mellem de to, så var det simpelt hen oplagt at organisere en 1-dags workshop." siger Joan Boyar, som formand for organisationskomiteen.

Workshoppen Trends in Online Algorithms blev arrangeret som det, der hedder en satellit-workshop til ICALP på IT-Universitetet, og tiltrak ca. 50 forskere fra hele verden.

"Det er rigtig mange deltagere til et så specialiseret arrangement, der bevidst er lagt uformelt an," udtaler Kim Skak Larsen.

Der blev holdt 11 foredrag inddelt i forskellige temaer, hvor det nyeste drejede sig om Advice Complexity.

"Bidragene var af meget høj kvalitet," tilføjede Lene Favrholdt, der som formand for programkomiteen har været med til at vurdere de indsendte bidrag.

Der var efterfølgende mange positive tilkendegivelser omkring det faglige arrangementet samt det faciliterende arbejde udført af ICALP under Thore Husfeldts ledelse.

Workshoppen blev støttet af Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers.

Redaktionen afsluttet: 11.07.2014