Forskerportræt: Connie Svabo
Som barn drømte Connie Svabo, IMADA, om at blive rengøringskone. Det er hun ikke blevet - til gengæld er hun blevet professor og leder af Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling. I dette interview fortæller hun mere om barndommens fascination af rengøring, og hvorfor hun har en megafon og en flok extra-large plastik-insekter på sit kontor.
Hvorfor blev du forsker?
Jeg elsker at arbejde med ideer, koncepter og kreativ produktion. Det fascinerer mig at fylde spanden med ideer, koncepter, erfaringer og videndesigns og så svinge den rundt!
Hvilke andre karriereveje overvejede du?
Da jeg var lille, var mit håb at blive rengøringskone. Jeg var meget sammen med min færøske matriark af en bedstemor, og hun gik virkelig op i rengøring. Så jeg har nok tænkt, at rengøring måtte være det sejeste i hele verden.
Jeg har også drømt om at blive kunstner, romanforfatter eller dykker. I øjeblikket er mit yndlingsalternativ til mit nuværende job kriminalassistent: Jeg er fascineret af fysiske miljøer og menneskelige interaktioner, og jeg forestiller mig, at det må være ekstremt stimulerende at efterforske og undersøge gerningssteder.
Hvad er du optaget af i øjeblikket?
I øjeblikket er jeg fordybet i systemtænkning, kybernetik og medie-økologi. Det er relationelle og processuelle metadiscipliner i mit arbejde, som jeg henter inspiration fra, når jeg skal kuratere læringsøkologier og udvikle forskningsbaserede læringsdesigns.
Som eksempel er jeg fascineret af Gregory Bateson, der var socialantropolog med indsigt i psykologi og kommunikation - og desuden miljøforkæmper - og hvor indsigtsfuldt hans arbejde er, når det gælder læring – ikke kun når man har læring som et individuelt mål, men også når målet er kollektive udviklings og læreprocesser.
Hvilket vigtigt spørgsmål vil du gerne finde svaret på?
Hvordan udvikler vi universiteter og andre højere læreanstalter til at blive frigørende og inkluderende videninstitutioner, hvor alle stemmer bliver hørt, og hvor der findes smarte videndesigns, som lader kognition, emotion, æstetik og etik spille sammen?
Hvad er det vigtigste, der er sket inden for dit felt?
Jeg vil pege på science- og teknologistudier. Det er ikke et enkelt gennembrud; men udviklingen af empiribaserede studier inden for science og teknologi har i høj grad bidraget til vores forståelse af, hvordan videnskabelige fakta bliver til, og af videnskab i samfundet. Vigtige bidragydere i den sammenhæng er for mig forskere som fysiker Andrew Pickering, biolog Donna Haraway, kemiker Isabel Stengers, filosof Michel Serres, antropolog Bruno Latour og sociolog John Law.
Hvordan vil du gerne have, at andre får gavn af din forskning?
Jeg håber, at min forskning kan hjælpe undervisere, beslutningstagere og andre forskere til at forstå, hvordan man kan designe inspirerende læringssituationer. Jeg håber også, at jeg kan skabe forståelse for, hvor vigtige følelser er, når man skal inspirere mennesker i alle aldre til at lære.
Hvilke andre forskningsområder er du mest fascineret af?
Mange. Transdisciplinære forskere som mig græsser på forskellige græsgange. I øjeblikket er jeg dog særligt nysgerrig omkring biologi og antropologi; hvordan mennesker og dyr kommer ud af det med hinanden.
Hvad har du på dit kontor, som næsten ingen andre har?
En megafon, en stor gul scenelampe, en papmaché-måne og en samling af extra large plastikinsekter. Tingene bruger jeg, når jeg skal lave performances, installationer og events om viden.
Hvem beundrer du mest?
Jeg nærer stor beundring for den franske filosof og matematiker Michel Serres, som hele sit liv byggede bro mellem kunst og videnskab.
Hvad laver du, når du ikke forsker?
Gør rent!
Mød forskeren
Connie Svabo er professor og leder af Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling, hvor uddannelses- og medieforskere samarbejder med matematikere, fysikere, kemikere, biologer, dataloger og andre videnskabsfolk om at skabe inspirerende uddannelse.