Skip to main content
DA / EN

Ledelse og organisation

Organisationen

SDU Odense er Syddansk Universitets største campus, og alle fem fakulteter er repræsenteret i Odense. Campus breder sig over 291.146 kvadratmeter og lægger dagligt hus til 22.558 studerende og 3.171 medarbejdere (årsværk).

Som universitet skal SDU skabe synlige resultater, der genererer værdi. Ny teknologi, bedre sundhed for borgerne og høj kvalitet i forskningen er blot nogle af SDU’s bidrag til samfundsudviklingen. SDU skal også kunne omstille sig, dimensionere, hvor der er behov for det, prioritere forskningsmidlerne og styre driften i samspil med en omverden, der ændrer sig hastigt og kontinuerligt. Derfor har SDU en strategi, der er så fleksibel, at universitetet kan være agilt og samtidig sætte mål og skabe resultater.

Daglig ledelse

Som Syddansk Universitets hovedcampus forestås den daglige ledelse på SDU Odense af rektor (konstitueret)bistået af direktionen. Direktionen består udover rektor af prorektor, universitetsdirektøren, dekanerne og andre ledelsesrepræsentanter udpeget efter rektors nærmere bestemmelse med rektor som ordførende. Direktionen holder ugentlige møder. SDU Odense har således hverken campusdekan eller campusledelse som det er tilfældet i de resterende campusbyer.

Læs mere om Organisationen.

 

Sidst opdateret: 17.11.2023