SDU's nye Gender Statistics database er nu tilgængelig
Efter godkendelse af Direktionen er SDU's nye Gender Statistics database nu tilgængelig for alle ansatte. Med bistand fra kolleger i Økonomiservice og HR Service er det SDU's Gender Equality Team, GET, der står bag etableringen af den nye database.
Databasen giver et vigtigt indblik i og overblik over SDU's nuværende ligestillingssituation, herunder repræsentationen af mænd og kvinder i de forskellige videnskabelige stillingskategorier og ledelsesposter. Et tydeligt datagrundlag er et afgørende udgangspunkt for at kunne identificere både problematiske områder, men også for at kunne spotte positive udviklingstendenser.
Gender Statistics databasen indeholder kønsopdelt information om bl.a. antal af kvalificerede ansøgere til SDU's videnskabelige stillinger, fordeling af ledere, sammensætning af bedømmelsesudvalg etc. Data er tilgængelig på både fakultets- og institutniveau, og brugere har mulighed for at eksportere data til Excel for videre bearbejdelse.
GET har udviklet databasen i tæt samarbejde med kolleger i Økonomiservice og HR Service. GET har desuden indhentet dataønsker hos nøglebrugere på SDU's fem fakulteter, herunder de lokale ligestilingsudvalg. GET tilbyder vejledning i brug af databasen til alle interesserede brugere.
Den videre udvikling af SDU's Gender Statistics database foregår løbende med supplerende kvantitative og - på sigt - også kvalitative datakilder.
Alle ansatte kan tilgå SDU's Gender Statistics database her (kræver log-in og forbindelse til SDU's intranet) under kategorien "Nøgletal".