Det skal gangene i Nyt SUND hedde
Fra Skoven over Tveden til Forten. Gangene i Nyt SUND får navne med rod i den omkringliggende natur og kulturhistorie.
Gydehutten, Stenten, Vangene og Knoldene. Gangene på SDU’s Campus Odense har umiddelbart nogle lidt besynderlige navne.
Men der findes en forklaring. De stammer fra gamle stednavne i det område, hvor universitetet ligger i dag.
For at skabe sammenhæng med resten af campus har gangene i Nyt SUND også fået navne med rod i områdets natur og kulturhistorie – de kommer således til at hedde:
- Skoven
- Marken
- Tveden
- Toften
- Forten (Forten N og Forten S)
Sidegange i Nyt SUND
Ligesom navnene på sidegangene, som løber øst-vest ned gennem Nyt SUND, er bevidst valgt, er rækkefølgen af navne det også.
Rækkefølgen af navne fra nord mod syd gør nemlig, at man bevæger sig:
- fra naturen i Skoven
- over de dyrkede arealer Marken og Tveden (en rydning)
- til bebyggelsen Toften (jordstykke udskilt til bebyggelse)
- og Forten (fælles areal midt i landsbyen).
Hovedindgange og hovedstrøg i Nyt SUND
Som kortet ovenfor viser, så kobler Nyt SUND sig på SDU's eksisterende vejnet ved Stenten. Her kommer indgangen til at hedde Stenten S.
Indgangen i den sydlige ende af Nyt SUND, som deles med OUH, kommer til at hedde Koblingen.
Fra Stenten S i Nyt SUND's nordlige ende til Koblingen i den sydlige ende løber bygningens hovedstrøg, som har fået navnet Aksen.
Navnet Aksen falder en smule udenfor modellen, men det er hentet fra og er en let tilpasset udgave af visionsarbejdets betegnelse Vidensaksen. Det samme gælder for navnet på den sydligste indgang Koblingen.
Gange og indgange i Nyt SUND:
- Skoven
- Marken
- Tveden
- Toften
- Forten N
- Forten S
- Aksen
- Stenten S
- Koblingen
Udover de to hovedindgange Stenten S og Koblingen er der 6 mindre indgange under Nyt SUND-bygningen. De er navngivet efter de sidegange, de leder ind til.
Campuskort:
Her kan du downloade ovenstående kort med oversigt over gange på Campus Odense - herunder i Nyt SUND.