Psykosociale faktorer (for eksempel depression, angst og ensomhed) øger risikoen for at udvikle hjertesygdom, og psykiske og sociale reaktioner er hyppige blandt patienter med hjertesygdom. Disse forhold kræver i sig selv opmærksomhed, men er også associeret til forringet livskvalitet og dårligere prognose.
Der er buffere, såsom oplevet psykosocial støtte, der kan reducere negative konsekvenser, og sundhedsvæsenet spiller en potentiel vigtig rolle i at yde denne støtte.
På trods af dette, er psykosocial støtte det område inden for kvalitet i sundhedsvæsenet, der er forsket mindst i. Det er uvist, i hvilken grad hjertepatienter oplever at modtage psykosocial støtte fra sundhedsvæsenet, og om der er særlige grupper, der modtager psykosocial støtte. Desuden er det ikke undersøgt, om oplevet psykosocial støtte fra sundhedsvæsenet mindsker sundhedsmæssige konsekvenser.
Formål
Det overordnede formål med projektet er at bidrage med viden om hjertepatienters erfaringer med psykosocial støtte fra sundhedsvæsenet i Danmark, herunder:
- At undersøge hvor mange hjertepatienter, der oplever at modtage psykosocial støtte fra sundhedsvæsenet.
- At undersøge prædiktorer for psykosocial støtte, for eksempel om yngre patienter med dårligere helbred og færre ressourcer i ringere grad oplever at modtage støtte. At undersøge sundhedsmæssige konsekvenser ved at modtage eller ikke modtage psykosocial støtte.
Metode
Vi har svar fra 2.496 hjertepatienter om deres oplevelser med sundhedsvæsenet, herunder oplevet psykosocial støtte, som vil blive koblet til diverse nationale registre. Det giver mulighed for at se på adskillige prædiktorer og sundhedsmæssige udfald, såsom akutte genindlæggelser og dødelighed, med en lang follow-up periode.
Samarbejdspartnere og bevillingsgivere
Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) og Hjerteforeningen.
Projektet er afsluttet