Unge der vokser op i familier med alvorlig somatisk eller psykisk sygdom udgør et stort mindretal af danske unge. Den sparsomme forskning på området viser, at børn og unge med alvorligt syge forældre i højere grad oplever psykosociale problemer såsom stress, angst, ensomhed, selvmordstanker samt hovedpine, mavepine og andre fysiske og psykiske symptomer på dårlig trivsel. I den internationale videnskabelige litteratur er der en udtalt mangel på repræsentative studier, der kan bidrage med viden om, hvordan omgivelser bedst hjælper og støtter unge pårørende.
Formål
Formålet med dette ph.d.-projekt er at tage det første skridt i retning af at udvikle en generel indsats overfor gruppen af unge pårørende ved at belyse, hvilke forhold i omgivelserne der sikrer den bedste livskvalitet og deltagelse for unge i alderen 13-19 år med en alvorligt syg forælder. Omgivelser omfatter hjemmet, uddannelsesinstitutionen/skolen, fritidsaktiviteter, hospitalsafdelinger, kommunen, patient- og interesseorganisationer og den unges sociale netværk (for eksempel familien, venner og naboer).
Metode
Ph.d.-projektet udspringer af det igangværende forskningsprojekt ’Trivsel på Trods’, der blandt andet har til formål at kortlægge antallet af børn og unge i Danmark, der er udsat for sygdom eller død i nærmeste familie, samt hvilke trivselsmæssige konsekvenser, der er af disse livsbelastninger. Trivsel på Trods inddrager via interviews, fokusgrupper og børne- ungepaneler børn, unge og eksperter i udvikling af et sæt specifikke trivsels- og hverdagslivsindikatorer for børn og unge i målgruppen. Herefter anvendtes disse i en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt danske børn og unge, der blev gennemført i efteråret 2016. Ph.d.-projektet bygger på kvantitative data fra denne repræsentative spørgeskemaundersøgelse. I ph.d.- projektet anvendes data fra omkring 10.000 unge i alderen 13-19 år samt data fra studievejledere på de ungdomsuddannelser, de unge går på.
Samarbejdspartnere og bevillingsgivere
Ph.d.- projektet er støttet af Egmont Fonden, Helsefonden og Liljeborgfonden og udarbejdes i samarbejde med Børn, Unge & Sorg.
Hovedvejleder er seniorforsker Anette Andersen, og seniorforsker Susan Ishøy Michelsen og professor Pernille Due er bivejledere.
Projektet er afsluttet