Hjerteklapsygdom er et voksende folkesundhedsproblem og udgør en stigende opgave for sundhedssektoren. Hjerteklapsygdomme er opdelt i forsnævringer (stenose) og utætheder (insufficiens), og sygdommen rammer oftest aortaklap og mitralklap. Hjerteklapssygdom skyldes i de industrialiserede lande primært degeneration hos ældre patienter og til trods for, at den ikke er så hyppig som for eksempel iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt, bliver sygdomsbyrden ofte underestimeret . Hjerteklapsygdom er årsag til betydelige funktionsnedsættelser, tidlig død, tab af gode leveår og forringet livskvalitet. Ubehandlet eller sent diagnosticeret hjerteklapsygdom øger risikoen for at udvikle kronisk hjertesvigt. Hjerteklapsygdomme behandles ofte operativt med reparation eller udskiftning af hjerteklappen, og igennem de sidste årtier er der sket betydelige forbedringer i behandling og prognose for patienter med hjerteklapsygdom.
Formål
Dette projekt vil undersøge epidemiologien bag hjerteklapsygdom i Danmark indenfor de sidste 15 år og udviklingen inden for diagnosticering, behandling og prognose med særligt fokus på demografiske og socioøkonomiske forskelle. Vores hypotese er, at patienter fra lavere socialklasser bliver diagnosticeret senere og behandles mindre, hvilket kan medføre risiko for dårligere prognose, mens der ikke umiddelbart forventes nogen social gradient i forekomsten af hjerteklapsygdom.
Metode
I Danmark har vi en unik mulighed for at koble landsdækkende registre ved hjælp af det unikke CPR-nummer og på denne måde tilvejebringe information om sygelighed og anvendelse af sundhedsvæsnet. Dansk Hjerteregister er en landsdækkende klinisk database, der opgør alle invasive kardiologiske og hjertekirurgiske procedurer. Landspatientregistret indeholder fra 1978 oplysninger om alle patientkontakter med de danske hospitaler, og siden 1995 opgøres også alle ambulante kontakter samt skadestuekontakter. Lægemiddelstatistikregistret indeholder fra 1995 oplysninger om alle indløste recepter fra apoteker i Danmark. Fra registre i Danmarks Statistik kan blandt andet hentes oplysninger om sociale og socioøkonomiske forhold.
Projektperiode
Projektet er afsluttet
Bevillingsgiver
Helsefonden er bevillingsgiver på dette projekt.