Kroniske smerter udgør i dag en alvorlig og ofte overset folkesundhedsudfordring med store konsekvenser for den enkelte og samfundet. Mennesker med kroniske smerter er ofte udfordret på en række områder i livet, både kropsligt, mentalt og socialt, og det påvirker også arbejdslivet negativt. Det har store konsekvenser både for den enkelte og samfundet. Der er store udfordringer med eksisterende tilgange til smertelindring for mennesker med kroniske smerter. Komplementær og alternativ behandling (KAB) er generelt stigende i Danmark, og vi ved, at mennesker med kroniske smerter benytter KAB i endnu højere grad end mennesker uden kroniske smerter. Vi mangler imidlertid viden om, hvilke former for KAB, mennesker med kroniske smerter benytter og om sammenhængen med brug af andre ydelser i sundhedsvæsenet, sammenlignet med resten af befolkningen, samt om, hvordan udviklingen har været over tid. Vi kender heller ikke meget til de erfaringer, som mennesker med kroniske smerters har med KAB, herunder hvilke rationaler, forståelsesrammer og logikker, der ligger til grund for brugen. Denne viden er væsentlig for at kunne tilrettelægge terapeutiske tilbud, der er relevante og meningsfulde for mennesker med kroniske smerter.
Formål
Formålet med projektet er at undersøge 1) hvilke former for alternativ og komplementær behandling (KAB) og andre ydelser i sundhedsvæsenet, mennesker med kroniske smerter benytter, sammenlignet med resten af befolkningen, samt udviklingen fra 2000 til 2021, 2) hvilke erfaringer, handlinger og oplevet udbytte, der er knyttet til brugen af KAB over længere tid blandt mennesker med kroniske smerter, og sekundært hvordan professionelle inden for KAB og det almindelige sundhedsvæsen arbejder med og forstår kroniske smerter. Hvis der opnås finansiering, undersøges desuden 3) omfanget, karakteren og udbyttet af KAB blandt mennesker med kroniske smerter og i den generelle befolkning gennem en national spørgeskemaundersøgelse. Herved opnår vi både et overordnet billede af mennesker med kroniske smerters mangfoldige terapeutiske strategier samt et dybdegående billede af de rationaler og det oplevede udbytte, der er knyttet hertil. Vi vil rekruttere informanter til projektet i samarbejde med DAKOBE (Danmarks Komplementære Behandlere) samt det Tværfaglige Smertecenter på Rigshospitalet.
Metode
Det første delprojekt baseres på data fra de repræsentative spørgeskemaundersøgelser Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) blandt den voksne befolkning i Danmark, gennemført i årene 2000, 2005, 2010, 2013, 2017, 2021 (N= 86.052). Disse data kombineres med registerdata (Sygesikringsregistret, Landspatientregistret, Lægemiddelstatistikregistret). Vi vil hermed belyse udviklingen i brugen af KAB alene og kombineret med ydelser i det konventionelle sundhedsvæsen fra 2000 og til 2021 blandt mennesker med kroniske smerter sammenlignet med resten af befolkningen. Det andet delprojekt er en kvalitativ longitudinel undersøgelse baseret på dybdegående interviews med mennesker med kroniske smerter og professionelle samt deltagerobservationer. Vi vil følge smertepatienterne i op til et år og både have fokus på, hvordan håndteringen af kroniske smerter udfolder sig i hverdagslivet samt erfaringerne med KAB og behandling i det konventionelle sundhedssystem.
Samarbejdspartnere og bevillingsgivere
Statens Institut for Folkesundhed samarbejder med det Tværfaglige Smertecenter på Rigshospitalet samt brancheforeningen Danmarks Komplementær Behandlere, DAKOBE. Projektet er støttet af midler fra finansloven for 2018, øremærket til forskning i alternativ behandling.