De danske kommuner overtog efter kommunalreformen i 2007,de sundhedsfremmende og forebyggende opgaver. Det nye og interessante var, at det langtfra er en veldefineret opgave. Dette giver kommunerne stor handlefrihed til at implementere forskellige forebyggende tiltag til borgerne.
Forskning fra Statens Institut for Folkesundhed har fastslået, at cirka 33 % af kontanthjælpsmodtagere har et alkoholproblem i et sådan omfang, at det udgør en barriere for beskæftigelse. Mange kommuner har ikke systematisk fokus på alkoholproblemer blandt ledige borgere. De danske kommuner har imidlertid en unik mulighed for at sammenkoble beskæftigelses- og alkoholbehandling. Det er således relevant at etablere interventioner på det kommunale plan, som forsøger at forebygge alkoholrelaterede problemer og heri at øge tilknytning til arbejdsmarkedet. Statens Institut for Folkesundhed etablerede derfor i samarbejde med Center for Interventionsforskning et sådan interventionsprojekt i en række danske kommuner.
Formål og målgruppe
Projekt 'Beskæftigelse og Alkohol' havde til formål at teste, hvorvidt en alkoholrettet indsats blandt ledige borgere med alkoholproblemer kunne øge borgernes arbejdsmarkedstilknytning samt afhjælpning af selve alkoholforbruget. Undersøgelsen skulle desuden forbedre den generelle viden om, hvordan vi kan give en bedre og mere effektiv indsats overfor borgere med alkoholproblemer.
Intervention og design
Interventionen omfattede fire kommuner samt en pilotkommune. Projektet blev udviklet i samarbejde med jobcentrene og alkoholbehandlingen i de pågældende kommuner. Hvis en borger blev inkluderet i undersøgelsen, udfyldte borgeren og jobkonsulenten i samarbejde et spørgeskema, som omhandlede alkoholforbrug, motivation for at indgå i en beskæftigelsesrettet indsats samt alkoholbehandling, generel sundhed, helbredsrelateret livkvalitet, samlivsstatus og spørgsmål relateret til borgerens arbejdsmarkedstilknytning.
Borgeren blev herefter randomiseret til et af to forløb ved lodtrækning: 1) En kontrolgruppe, der udelukkende modtog den beskæftigelsesrettede indsats, kommunen sædvanligvis tilbød og 2) en interventionsgruppe, der modtog den sædvanlige beskæftigelsesrettede indsats, som kommunen tilbød, kombineret med sideløbende alkoholbehandling. Efter 6 og 12 måneder blev borgerne inviteret til at besvare en opfølgende spørgeskemaundersøgelse.
Effektmåling og procesevaluering
Effekten af indsatsen blev vurderet ud fra en sammenligning mellem intervention- og kontrolgruppe, samt før-og eftermålinger af borgerne. Effekten af interventionen blev målt på borgernes beskæftigelsesstatus, alkoholforbrug og selvvurderet helbred.
Endvidere blev selve implementeringen af projektet 'Beskæftigelse og Alkohol' undersøgt via en procesevaluering. Procesevalueringen havde til formål at identificere og undersøge mulige hindringer og kompleksiteter for gennemførelsen af interventionsprojektet. Det primære fokus i denne undersøgelse var jobkonsulenterne og deres rolle i implementeringsprocessen, idet de fungerer som bindeled mellem kommunen og borgerne.
Bevillingsgiver
TrygFonden var bevillingsgiver på projektet, som er afsluttet.
