Skip to main content

Brugeres perspektiver på sundhedsvæsenet

Sundhedsvæsenet i Grønland har gennem det sidste årti gennemgået en omfattende centralisering, hvilket har betydning for borgerne. Borgerens eller brugerens syn på adgangen til og mødet med sundhedsvæsenet har indtil nu kun været undersøgt i begrænset omfang. Denne rapport sætter ord på borgernes oplevelser af adgangen til og mødes med sundhedsvæsenet, som det ser ud i dag. Rapporten lægger ligeledes op til, at der sættes gang i en helt grundlæggende diskussion af værdigrundlaget for sundhedsvæsenet, for at sikre et større forståelsesfællesskab mellem på den ene side sundhedsvæsenet, der på mange måder er bygget op omkring en række danske værdier og normer, og på den anden side den grønlandske befolkning, som sundhedsvæsenet betjener, hvor fokus er på den grønlandske kultur, fællesskab og værd.


Formål

Formålet med undersøgelsen er at give et indblik i, hvordan adgangen til sundhedsvæsenet opleves af borgerne og hvad der er vigtigt for borgerne, når de møder sundhedsvæsenet som brugere. Dermed giver undersøgelsen os et vigtigt grundlag for at arbejde videre med udviklingen af et langsigtet og nationalt design for øget brugerinddragelse og brugerevaluering i det grønlandske sundhedsvæsen. Et grundlag, der tager udgangspunkt i borgernes egne perspektiver og som er kulturel relevant.

 

Metode

Undersøgelsen gør brug af et eksplorativt kvalitativt design, der indeholder semistrukturerede interviews og en Sharing Circle med brugere af det grønlandske sundhedsvæsen. Desuden er der gennemført en systematisk gennemgang af videnskabelig litteratur, og der er gennemgået input fra brugerne i de to landsdækkende aviser Sermitsiaq og Atuagagdliutit/Grønlandsposten (AG) samt opslag på det sociale medie Facebook.

 

Undersøgelsen tager udgangspunkt i en deltagerorienteret tilgang, hvilket forudsætter en tæt dialog mellem forskere, brugere, patientforeninger og sundhedsfagligt personale. For at sikre dette blev der ved projektets opstart nedsat en referencegruppe med repræsentanter fra sundhedsvæsenet og patientforeninger.

 

Projektperiode

Sommeren 2019

 

Samarbejdspartner

Departementet for Sundhed

 

Læs mere om projektet her

Projektbeskrivelse på grønlandsk

Klik her

Download rapport

Nalunaarusiaq Downloaderuk

Sidst opdateret: 11.07.2023