Den Europæiske Webundersøgelse om Stoffer udfører den danske del af den internationale spørgeskemaundersøgelse European Web Survey on Drugs (EWSD). Undersøgelsen er igangsat af det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) og er blevet gennemført siden 2017. I 2024 vil 36 europæiske lande gennemføre undersøgelsen, og Danmark deltager for første gang.
Formål
Formålet med undersøgelsen er at få viden om brug af stoffer, og hvordan forbrugsmønstre varierer på tværs af Europa og hen over tid. Undersøgelsen spørger ind til stoffer som f.eks. hash, kokain, ecstasy, amfetamin, heroin og opioider. Undersøgelsen bidrager med viden, der skal understøtte og kvalificere fremtidige europæiske og nationale politikker indenfor sundhedsfremme og forebyggelse af for eksempel stofmisbrug.
Metode
Dataindsamling foregår primært gennem de sociale medier, hvor deltagere bliver ført til en webside, hvor de kan besvare spørgeskemaet. Det er frivilligt at deltage, og undersøgelsen er helt anonym. Der indsamles hverken navne, cpr-numre eller anden information, der gør, at den enkelte deltager kan genkendes direkte. Målgruppen er stofbrugere på 18 år eller derover.
Projektperiode
Data indsamles fra d. 21. maj 2024 og seks uger frem. Datarens og klargøring af data varetages af EMCDDA, som også er dataansvarlige og koordinerer undersøgelsen. Resultaterne fra undersøgelse bliver offentliggjort af EMCDDA i efteråret 2024.
Projektgruppe
Projektet udarbejdes af personer fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU:
- Ola Ekholm (projektleder)
- Mette Nygaard (videnskabelig assistent)
Bevillingsgivere
Sundhedsstyrelsen