Skip to main content

Når byen bevæger børn

Formålet med projektet var at belyse effekten af et områdeløft på 11-15-årige børns fysiske aktivitetsniveau og bevægelsesmønstre i og omkring Haraldsgadekvarteret i København.

Projektet skulle bestemme, hvilke fysiske omgivelser og områder, der understøtter fysisk aktivitet og bevægelse blandt børn i deres fritid. Formålet med projektet var derudover at være med til at belyse børns bevægelsesmønstre, når de er udenfor, ved at koble helt nye målemetoder (GPS, accelerometer og GIS) på folkesundhedsområdet.

Den viden, som projektet har skabt, skal kvalificere danske kommuner og skoler til at blive bedre til at indrette aktivitetsfremmende lokalmiljøer for 11-15-årige børn, således at der sker en forebyggelse af den tiltagende fysiske inaktivitet, der generelt kendetegner den danske befolkning.

Interventionen

Interventionen blev defineret ved de ændringer, der gennemføres i det fysiske miljø i Haraldsgadekvarteret i perioden foråret 2010 til foråret 2012. Haraldsgadekvarteret er fysisk afgrænset af Jagtvej, Tagensvej, Lersø Parkallé og ringbanen.

Der blev givet følgende bevillinger til området med relevans for dette projekt:

  • 24 millioner kroner til forbedringer af bygninger og friarealer
  • 7,5 millioner kroner til to byfornyelsesprojekter
  • 13 millioner kroner til projektudvikling og anlæg af fire udvalgte projekter i byrums- og trafikplanen for Haraldsgadekvarteret.

Derudover blev der rejst penge til en række mindre byggeprojekter, ligesom der fortsat søges penge til en række større projekter.

Design og målgruppe

Lundehusskolen, Rådmandsgadeskole og Kildevældsskolen deltog i projektet. På disse skoler deltog 5.-8. klasser (11-15-årige børn), i alt omkring 500 elever. Tilsammen optager disse tre skoler knap 40 % (144 elever) af alle 5-8.klasses børn, der bor i Haraldsgadekvarteret.

Der er foretaget to målinger på de deltagende skoler – første gang i foråret 2010 og anden gang i foråret 2012. Ved begge målinger deltog 5.-8. klasser på den pågældende skole. En måling bestod af to dele:

  • Alle eleverne udfyldte et computerbaseret spørgeskema
  • Eleverne blev udstyret med accelerometre, der måler fysisk aktivitetsniveau, og GPS’er, der registrerer bevægelsesmønstre. Dette udstyr bar eleverne i en uge i deres vågne timer.

Skolerne

Dette projekt kunne alene gennemføres, fordi de deltagende skoler, eleverne og deres forældre bakkede op om projektet og synes, det var spændende at deltage.

Skolerne modtog efter hver dataindsamling en rapport med udvalgte data, som kunne have interesse for skolerne og eleverne – for eksempel:

  • Hvor fysisk aktive er eleverne i løbet af en hel skoledag eller i frikvartererne?
  • Hvor er eleverne henne, når de er udenfor? Er der forskel på drenge og piger?
  • Hvilke klasser er mest ude?
  • Hvad synes eleverne om de udendørs faciliteter, der er på skolen?
  • Det er muligt for skolerne at bruge oplysningerne til undervisning, planlægning af frikvarterer, beslutning om ændringer af skolegård eller organisering af dagen osv.

Projektperiode

2010-2016. Projektet er dermed afsluttet.

Bevillingsgiver

Projektet blev støttet af TrygFonden.

Sidst opdateret: 01.08.2023