Hvad bestod onlinebehandlingen i?
Behandlingen bestod af pyskosocial terapi baseret på en kombination af den motiverende samtale og kognitiv adfærdsterapi, som er de mest anvendte evidensbaserede metoder i alkoholbehandling. Behandlingens konkrete indhold blev tilpasset den enkelte borger. Der var ingen fastsat ramme på antal eller hyppighed af samtaler. Nogle borgere havde kun brug for et par samtaler, mens andre var i forløb, der strakte sig over mange måneder.
Behandlingen foregik som udgangspunkt via videokonference, men hvis teknikken gav problemer eller en borger ønskede at tale via telefon eller ved fysisk fremmøde, var det også en mulighed. 56 % af alle behandlingssessionerne foregik via video, mens kun 10 % foregik ved fysisk fremmøde.
Hvem modtog behandling via Overkanten.dk?
Overkanten.dk ramte et bredt aldersspænd (18-70+ år) samt både mænd og kvinder – langt flere kvinder end man sædvanligvis ser i alkoholbehandling ved fysisk fremmøde. De fleste var i job og havde en videregående uddannelse. Da de modtog deres behandlingstilbud, drak de i gennemsnit 35 genstande om ugen (median = 28). Omkring halvdelen havde en score under 20 på alkoholscreeningstesten Alcohol Use Disorders Identification Test (AUDIT) og viste således ikke tegn på alkoholafhængighed.
AUDIT kan findes her.
Hvordan fandt borgerne Overkanten.dk?
Borgerne fandt frem til hjemmesiden (www.overkanten.dk – ikke længere aktiv i oprindeligt format) via annoncer på Facebook og Google. Annoncerne og hjemmesiden lagde udelukkende vægt på de positive følger af at ændre alkoholvaner. Derudover blev både alkoholproblemer og alkoholbehandling beskrevet i positive, humoristiske og ikke stigmatiserende vendinger. Tilbuddet blev omtalt som rådgivning og ordet ’behandling’ blev ikke brugt.
På hjemmesiden var det muligt at teste sine alkoholvaner via alkoholscreeningstesten Alcohol Use Disorders Identification Test (AUDIT).
AUDIT kan findes her.
Hvordan kom borgerne i kontakt med Overkanten.dk?
På hjemmesiden udfyldte borgerne en simpel kontaktformular, hvor de angav deres mailadresse og telefonnummer. Øjeblikkeligt efter modtog de en mail med information om, at de ville blive ringet op af en behandler i løbet af de efterfølgende 3-5 hverdage. Behandleren ringede dem op med henblik på at aftale første behandlingssession.
Hvad syntes behandlerne om behandling via videokonference?
Behandlerne var begejstrede for behandling via videokonference. De synes, at de havde en god kontakt til borgerne, og at det var en spændende måde at arbejde på. Behandlerne var dog indledningsvist lidt skeptiske – de var eksempelvis bekymrede for, at de via en skærm ville have en dårligere fornemmelse for borgerens tilstand, fordi de ikke kunne lugte alkohol, og at deres egne tekniske kompetencer ikke var gode nok til at håndtere sessionerne online. For at ruste behandlerne bedst muligt til at behandling via videokonference, fik de forud for projektets start mulighed for at øve sig i det tekniske udstyr. Desuden blev der afsat ekstra behandlingstid til hver online session, så behandlerne i ro og mag kunne vænne sig til det nye format. I projektperioden mødtes behandlerne regelmæssigt for at udveksle erfaringer og modtage supervision fra behandlere, der havde erfaring med behandling af angst og depression via videokonference.