Perfluorerede stoffer (Perfluoroalkyl substances, PFAS) er en gruppe af fedt- og vandafvisende kemikalier, der anvendes som imprægnering i en række forbrugerprodukter såsom mademballage, overtøj, sko og møbler. Yderligere anvendes PFAS i produktionen af non-stick køkkenudstyr og i brandslukningsskum. De mest anvendte typer er perfluorooctansulfonsyre (PFOS) og perfluorooctansyre (PFOA), men i de senere år er flere nye typer af PFAS kommet til. Stofferne er svært nedbrydelige og akkumuleres derfor i miljøet og i mennesker. Vi udsættes kontinuerligt for PFAS gennem forurenet mad og vand samt støv fra imprægnerede tekstiler. Desuden overføres PFAS fra mor til barn i graviditeten og efterfølgende gennem amning. Kemikalierne har været produceret siden 1950’erne, men først i det seneste årti har der været fokus på de sundhedseffekter, som PFAS-eksponering kan medføre. PFAS ser ud til at have en skadelig virkning på immunforsvaret, og den tidlige barndom er umiddelbart den mest sårbare periode.
Formål
I et tidligere studie blandt spædbørn fra Guinea-Bissau har vi vist, at PFAS-eksponering var forbundet med øget forekomst af sygdom (feber/hoste/diarré) og lavere koncentration af mæslingeantistoffer efter vaccination [3], hvilket tyder på, at PFAS forringer effektiviteten af vaccinationen. Vi fandt yderligere, at også de antistoffer, som spædbarnet har fået overført fra moderen i graviditeten, blev påvirket negativt, hvilket giver dårligere sygdomsbeskyttelse hos barnet i de første levemåneder inden vaccination. Denne sammenhæng er ikke tidligere beskrevet, og for at kunne fortolke disse effekter, er det nødvendigt at kende både barnets PFAS-eksponering (den postnatale eksponering) og den eksponering, som moderen har været udsat for og dermed givet videre til barnet under graviditeten (den prænatale eksponering). Formålet med dette projekt er derfor at undersøge effekten af præ- og postnatal PFAS-eksponering på sygelighed samt antistofkoncentrationer før og efter mæslingevaccination blandt spædbørn i Burkina Faso.
Metode
Projektet er baseret på blodprøver og baggrundsinformationer fra spædbørn i Burkina Faso og Guinea-Bissau. Halvdelen af børnene blev vaccineret mod mæslinger ved inklusion (4-7 måneder), og alle børn blev vaccineret ved 9 måneder. En subgruppe fik taget blodprøver ved inklusion og ved 9 og 15-24 måneder, og deres mødre fik taget blodprøver ved inklusion. Mødrene blev interviewet om sygdom (feber/hoste/diarré) hos barnet. I alle blodprøver er der blevet målt mæslingeantistoffer. Vi har tidligere målt PFAS i serum fra 200 spædbørn i Guinea-Bissau, og vi vil yderligere måle PFAS i serum fra 200-250 spædbørn fra Burkina-Faso samt deres mødre.
Projektperiode
1/7 2021 – 31/12 2023
Vi forventer at offentliggøre resultaterne i løbet af 2024
Samarbejdspartnere og bevillingsgivere
Helsefonden