Mange års forskning i risikofaktorer for akut leukæmi og myelomatose har ledt til hypoteser om, at et højt radonniveau, lav social status, luftforurening, bopæl i nærheden af højspændingsmaster og rygning har betydning for udviklingen af disse sygdomme. De nævnte faktorer kan imidlertid kun forklare en lille andel af kræfttilfældene.
Man ved, at folk bliver påvirket af det miljø, de bor i. Det er imidlertid endnu ikke undersøgt, om personer med disse kræftformer tidligere i livet har boet de samme steder (såkaldt geografisk ophobning). Dette kunne være et udtryk for, at de har været eksponeret for en risikofaktor i disse områder. Projektets første mål er derfor at undersøge, om der er en geografisk ophobning af akut leukæmi og myelomatose.
I Danmark har vi helt unikke data af meget høj kvalitet for hvert enkelt individ med information om blandt andet sygdom, bopælsadresse og sociale forhold. Der findes endvidere grundige registreringer af disse oplysninger tilbage i tid. Det er derfor muligt at følge det enkelte individ tilbage i tid og tage hensyn til den tidsperiode, individet har boet på forskellige adresser. Det at identificere klynger af personer, som har boet i samme geografiske område, inden de har fået kræft vil være et vigtigt nyt bidrag for forståelse af sygdommene.
Flere undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem brugen af pesticider for eksempel i gartnerier og i landbruget og forekomsten af leukæmi. Den koncentration af pesticider, man udsættes for i sådanne tilfælde kan være relativt højt. Grundvandet indeholder også pesticider og deres nedbrydningsprodukter, men i meget lave koncentrationer. Til gengæld kan man risikere at være udsat for lave doser over meget lang tid. Projektets andet mål er derfor, at be- eller afkræfte en mulig sammenhæng mellem langtidseksponering for et lavt niveau af pesticider gennem grundvandet og risikoen for udvikling af akut leukæmi og myelomatose.