Indenfor de senere år er der gennemført en lang række målrettede individorienterede interventioner til forebyggelse af kronisk livsstilsrelateret sygdom i Danmark, der hver repræsenterer forskellige tilgange til målrettet forebyggelse (ADDITION, TOF, Tjek ind, Dit liv – din sundhed m.fl). Andre afprøvede interventioner repræsenterer individorienterede forebyggelsesindsatser tilbudt den brede befolkning (Ebeltoft projektet, Inter99, Tjek dit helbred). Uagtet, at ovennævnte indsatser er væsensforskellige i deres indhold og organisatoriske forankring, så har de alle bidraget med værdifulde erfaringer om virkemidler og indholdselementer - hvad der virker, hvordan og på hvem – på både et individniveau og på et organisatorisk niveau. En del af erfaringerne er offentligt tilgængelige som videnskabelige publikationer. Andre som rapporter. Mange erfaringer ligger dog stadig som tavs viden hos indsatsernes interessenter (læger, kommunale sundhedsprofessionelle, patienter, politikere, projektledelse mv), og er derfor ikke offentligt tilgængelige, men ikke desto mindre meget væsentlige for den samlede forståelse af, hvordan målrettede individorienterede forebyggelsesindsatser virker.
Formål
Med afsæt i, at det rent videnskabeligt er vanskeligt at påvise effekten af systematiske og målrettede individorienterede forebyggelsesinterventioner, samt at favne de eksisterende erfaringer med sådanne interventioner, er formålet med denne undersøgelse at udvikle en samlet teori for, hvordan målrettede forebyggelsesinterventioner kan forventes at give den ønskede effekt, hvad der kan fordre en effekt, og under hvilke betingelser man kan forvente en effekt.
Det centrale forskningsspørgsmål er;
Hvorfor og hvordan virker en systematisk og målrettet forebyggende indsats overfor kronisk sygdom på personer i øget risiko? For hvem virker det, og under hvilke betingelser, man kan forvente at se en virkning?
Metode
Undersøgelsen udføres som en realistisk syntese og vil være inspireret af arbejdsgange og kvalitetsstandarderne beskrevet i www.ramesesproject.org under RAMESES I. Syntesen sker gennem en iterativ proces i tre faser og inkluderer en syntese af relevant litteratur og indsamling af kvalitativt datamateriale.
Fase 1: Udvikling af initial programteori baseret på evidens fra systematiske reviews og interviews med nøglepersoner, der arbejder med danske forebyggelsesindsatser (herunder projektmedarbejdere, projektledere og beslutningstagere)
Fase 2: Yderligere systematisk litteratursøgning for at teste og videreudvikle programteori identificeret i fase 1.
Fase 3: Forfine og styrke de udviklede programteorier gennem workshops med nøglepersoner og interessenter (herunder slutbrugere).
Projektperiode
1. april 2021 – 1. juli 2022
Samarbejdspartnere og bevillingsgivere
Projektet sker i samarbejde med forskningsenheden for Almen Praksis, SDU og er finansieret af Steno Diabetes Center Nord, Steno Diabetes Center Århus, Steno Diabetes Center Odense, Steno Diabetes Center Sjælland og Region Syddanmark.