Nyt forskningsprojekt vil bidrage med viden om, hvordan børn og unge har det i Grønland og hvilke livsvilkår, der har betydning for deres liv. Med projektet følger en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Selvom mange grønlandske børn har oplevet svære opvækstvilkår, er der på nuværende tidspunkt ingen forskning, der viser, hvordan børn og unge mellem 0-18 år har det på nationalt plan. Dette på trods af, at der hver dag registreres data på netop børns sundhed i både Sundhedsvæsenet, kommunerne, hos politiet og andre myndigheder.
Derfor går forskere ved Center for Folkesundhed i Grønland nu i gang med et registerforskningsprojekt, der skal undersøge børn og unges sundhed og trivsel på tværs af sektorer.
Projektet er det første nationale kohortestudie, der vil bidrage med viden om, dels hvordan børn og unge har det, dels hvilke livsvilkår der har betydning for deres helbred og trivsel. Derfor vil projektet også sikre en tæt dialog med de grønlandske myndigheder fra start til slut.
Med forskningsprojektet følger en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond på over seks mio. kroner.
”Vi er rigtig glade for bevillingen og håber på, at vi med solide data kan understøtte det gode arbejde, der allerede foregår med at forbedre vilkårene for børn i Grønland,” siger professor Christina Viskum Lytken Larsen ved Center for Folkesundhed i Grønland på Statens Institut for Folkesundhed og seniorforsker ved Grønlands Universitet.
Følger børnene i 18 år
Foruden at give en status på børns sundhed og udviklingen over tid skal projektet identificere og undersøge børnenes livsforløb og sundhedstilstand fra de bliver født, og til de er 18 år. Livsforløb dækker blandt andet over socioøkonomisk status i familien og tilstedeværelsen af svære opvækstvilkår.
Forskerne håber også at blive klogere på hvilke faktorer i opvæksten, der fremmer et sundt liv med trivsel.
Projektet er et vigtigt element i monitoreringen af folkesundhedsprogrammet Inuuneritta III 2020-2030. Det er planlagt som et ph.d.- og et postdocprojekt, der trækker på nationale registerdata og avancerede statistiske og epidemiologiske metoder.
Derudover kombinerer projektet data fra både sundhedsvæsenet, kommunen, politiet og relevante registerdata for børnenes forældre.
